SAWO markedsfører Hyster-trucks
SAWO A/S er nu officiel importør og distributør af det amerikanske gaffeltruckmærke Hyster i Danmark.
HYSTER er en af de største producenter af gaffeltrucks i verden og selskabets produktprogram omfatter mere end 140 forskellige modeller, lige fra de mindste el-løftevogne til de største containertrucks på over 50 ton.
Aftalen med Hyster forstærker yderligere SAWO position på det danske marked – inklusiv Færøerne og Grønland - med løftemateriel til praktisk taget enhver opgave i transport, logistik og industri.
Fra den 2. maj er SAWO klar med den ny organisation til gaffeltruck-forhandlingen. De
25 nye medarbejdere, som alle kommer fra truck branchen, har et godt produkt
kendskab til både HYSTER og de andre produkter. Hovedkontoret vil være i Støvring ved
Aalborg, i løbet af de næste måneder oprettes to nye truckcentre, et på Midtsjælland og
et centralt i Jylland. Med et landsdækkende net bestående af 17 afdelinger samt 40 servicebiler med erfarne servicemontører, som er klar til hurtig udrykning, har SAWO år efter år kunnet styrket sin markedsposition. SAWO’s serviceorganisation, som lagerfører dels de mest anvendte reservedele og dels HYSTER’s European Parts Operation som, når uheldet er ude, leverer reservedele indenfor 24 timer.
Sammen tilbyder SAWO og HYSTER unikke, stærke kosteffektive og driftssikre løsninger
uanset om det gælder køb, leasing eller leje af HYSTER’s produkter - med eller uden
serviceaftaler.