Transportmesse af høj professionel kvalitet
Selv om enhver fagmesse til enhver tid ønsker sig større besøgstal end sidste gang, var skuffelsen ikke så stor at det gjorde noget, da besøgstallet til Transport 2007 viste sig at være 5000 mindre end i 2005. Kvaliteten var der nemlig ikke noget i vejen med. Tværtimod - og mange af udstillerne fik et stort salg.
Besøgstallet i Herning nåede således op på 28.024. Og det var i høj grad professionelle folk, der mødte frem. Stemningen var fin, folk var nysgerrige og spørgelystne, og udstillerne gav dem virkelig noget at se på. Arrangørerne tøver derfor ikke med at betegne messen som en rigtig god messe.
- Størsteparten af de besøgende har været disponenter, indkøbere og fagfolk, siger adm. direktør Georg Sørensen, Messecenter Herning, som er tilfreds med, at messen får gode karakterer af brugerne og peger på, at meget tyder på, at vognmandsfirmaerne har været markant repræsenteret, idet et stort antal udstillere melder om et virkelig godt salg i messedagene.
KvalitetsniveauetMessen var samtidig et godt signal om kvalitetsniveauet i branchen. En ting, som ikke undgik transport- og energiminister Flemming Hansens opmærksomhed da han beså standene og holdt åbningstalen.
Her slog han fast, at der ikke er noget, der hedder globalisering, vækst og velfærd:uden transport af alle varerne. Transporten spiller en vigtig rolle for landets gode økonomi, som ministeren ønsker skal fortsætte.
Det er derfor en af mit ministeriums store udfordringer at vil hele tiden målrettet forsøger, at sikre, at rammerne for transporterhvervet kan udvikle sig effektivt, sagde Flemming Hansen, som ønsker, at også transporten skal indgå som et naturligt led i alle de politiske tiltag, som regeringen kommer med på samme måde som f.eks. miljø og økonomi gør det.
Fremskridt skal udnyttesDet høje kvalitetsniveau blev også understreget at DTL-formand Jørgen Egeskov, som ved åbning konstaterede, at det udstillede udstyr var ypperligt.
Så meget desto mere ærgrede det ham, at vognmændene i dagens situation har svært ved at udnytte de mange plusser for materiellet, fordi erhvervet oplever faldende produktivitet - på grund af trængselsproblemer, hårde sanktioner og bøder sammen med stærk politisk regulering: Branchens effektivitet falder trods indkøb af mere effektivt materiel. Og det skal der gøres noget ved, understregede Jørgen Egeskov.
-----