Når der transporteres gods af en vis værdi, er det tilrådeligt at forsikre det via en transportforsikring. En sådan forsikring dækker kun selve transporten, og det bliver derfor af afgørende betydning, hvornår denne er startet, fortæller advokat Anders Hedetoft og advokatfuldmægtig Martin Juste, Delacour Århus på baggrund af en konkret og meget interessant dom.

I en nylig afsagt dom fra Sø- og Handelsretten er der taget stilling til spørgsmålet, om end sagen er anket til Højesteret.

Sagen omhandler transport af 17 trampoliner, som skulle have været i Polen, hvortil de imidlertid aldrig ankom pga. tyveri. Hver af trampolinerne bestod af 4 stolper af metal med en højde på 14 meter placeret omkring en trampolinbund og udstyret med elektronik og fjernstyret motor. Trampolinerne var specialfremstillet og havde ikke typebetegnelse. Trampolinerne kunne ikke købes andre steder og havde en markedsværdi på kr. 6,7 mio.

Den danske sælger af trampolinerne skulle selv stå for transporten og kontaktede derfor sin faste mand hos Topdanmark Forsikring. Der blev tegnet en tillægsforsikring, idet den sædvanlige forsikring havde et max på kr. 2 mio. Forsikringen blev tegnet som en såkaldt Transmax-transportforsikring.

Af Transmax-transportforsikringens vilkår punkt 3 fremgik, at "forsikringsdækningen træder i kraft, når de forsikrede genstande for at begynde transporten forlader pakhus eller lager på det for forsikringen gældende afgangssted."

I forsikringen var der skrevet, at den dækkede Løgstør - Ghoszczno, om end der skulle havde stået Løgstrup - Ghoszczno. Trampolinerne blev opbevaret hos forsikringstagers forretningsadresse/lager i Viborg, som ligger ca. 17 km. syd for Løgstrup. Forsikringsselskabet var ikke konsekvent i sin anvendelse af adresser i forsikringstagers andre policer, hvor der var anvendt forskellige adresser.

Fredag den 8. juli 2005 kørte forsikringstager til Hvidovre og læssede nogle vareprøver, som skulle

med til Polen. Derefter kørte han retur til kontoret i Viborg. Han ankom til adressen lørdag den 9. juli 2005 klokken ca. 05.00. Her læssede han selv de 17 trampoliner på lastbilen. Derefter kørte han lastbilen med trampolinerne de 17 km til Løgstrup og parkerede den med trampolinerne foran administrationsbygningen, idet planen var, at han om mandagen ville køre trampolinerne direkte til Polen.

Grunden til at lastbilen med trampolinerne blev parket allerede fredag var, at transporten dermed kunne ske i et stræk. Køretiden var beregnet til ca. 9-10 timer, og der var således ikke tid til at læsse trampolinerne på selve kørselsdagen, idet køre- og hviletiden så ikke ville kunne overholdes.

Traileren med trampolinerne blev stjålet lørdag formiddag, og da traileren igen dukkede op, var trampolinerne væk. Det afgørende spørgsmål blev herefter, om transporten var påbegyndt lørdag d. 9. juli 2005, hvor forsikringstager kørte trampolinerne de 17 km. fra lageret til administrationsbygningen, eller om transporten aldrig var begyndt, hvilket ville medføre, at forsikringsselskabet ville blive frikendt.

Topdanmark Forsikrings hovedargument var, at transporten lørdag den 9. juli 2005 af trampolinerne fra lageret i Viborg til administrationsbygningen i Løgstrup, der skete 3 dage før selve transporten til Polen skulle påbegyndes, måtte betragtes som en intern transport eller flytning, der ikke bragte transportforsikringen i kraft.

Hvis transportforsikringen mod forventning måtte antages at være trådt i kraft på tyveritidspunktet, dækkede den efter Topdanmarks opfattelse ikke oplagring, der ikke var et led i transportens almindelige forløb.

Forsikringstagers hovedargument var, transporten af trampolinerne til Polen i relation til forsikringen blev påbegyndt, da lastbil og trailer forlod lageret i Viborg. Trampolinerne var da læsset på traileren, og der skulle ikke finde yderligere håndtering af trampolinerne sted før ankomst til leveringsstedet i Polen.

Forsikringstager gjorde gældende, at parkering af trailer og lastbil efter, at 17 km af transportstrækningen var gennemført, ikke kunne anses for oplagring, der ikke var et led i transportens almindelige forløb. Henstillingen af lastbil og trailer i Løgstrup var netop transportmæssigt begrundet i, at forsikringstager ikke kunne fuldføre transporten i ét stræk, medmindre trampolinerne var læsset på forhånd.

Der var ikke enighed i Sø- og Handelsretten om resultatet. To dommere fandt, at transporten fra lageret i Viborg til administrationsbygningerne i Løgstrup, ikke var en påbegyndelse af transport til Polen. Henstillingen i Løgstrup kunne ikke anses som et led i transportens almindelige forløb, idet den hverken var sædvanlig eller nødvendig for at afvikle transporten, heller ikke når der blev henset til forsikringstagers ønske om at gennemføre i ét stræk. Disse dommere fandt således, at transporten ikke var påbegyndt, og frifandt derfor Topdanmark Forsikring.

En dommer fandt, at en transport som udgangspunkt var påbegyndt fra tidspunktet, hvor lastvognen forlod lageret. Læsningen og transporten fra Viborg til administrationsbygningerne i Løgstrup skyldtes efter det oplyste hensynet til køre- og hviletidsbestemmelserne, således at transporten kunne gennemføres i ét stræk. Henstillingen samt afvigelsen fra den direkte rute til Polen kunne ikke anses for en deviation, der afbryder forsikringsdækningen, men ligger derimod inden for en transportørs adgang til at udføre transporten på en for ham hensigtsmæssig måde.

Som bekendt afsiges der dom efter stemmeflertallet, og forsikringsselskabet blev derfor frifundet. Sagen er anket til Højesteret, som får sagen til bedømmelse. Umiddelbart virker Sø- og Handelsrettens dom noget streng og uden hensyntagen til, hvorledes transporter i dag afvikles. Køre- og hviletiderne udnyttes til det maximale og flertallets udtalelse om, at henstillingen efter læsning ikke er sædvanlig eller nødvendig, synes meget streng.

-----