23948sdkhjf

Modulvogntog mellem Padborg og Øresundsregionen

Vil være med helt fra start i en udvikling, der uden tvivl vil få stor betydning for transporterhvervet

Vil være med helt fra start i en udvikling, der uden tvivl vil få stor betydning for transporterhvervet



Det sønderjyske vognmandsfirma Per Damgaard Transport ApS i Padborg, vil være med helt fra starten, når det bliver tilladt at køre med modulvogntog på danske veje.

Vognmand Per Damgaard siger således til Trans Inform, at han hos Skifter Lastbil A/S har bestilt to nye Volvo FH16' som lange chassiser, der skal bygges op med fast lad på 7,82 meter.

Desuden har han bestilt to nye HFR dollyer, der skal køre efter de to nye Volvoer i to modulvogntogskombinationer.

På nuværende tidspunkt ved den sønderjyske vognmand ikke, om destinationen på Sjælland bliver Brøndby eller Høje Taastrup.

To i stedet for tre

- Men uanset hvordan udviklingen kommer til at gå på dette punkt, vil vi udnytte muligheden helt fra starten. Det er gavnligt for miljøet og da der samtidig er efterspørgsel efter gode chauffører, så er denne løsning en af dem der kan trække i den rigtige retning, siger Per Damgaard og tilføjer:

- Vi kan uden videre erstatte tre vogntog med to modulvogntog, og derfor passer løsningen perfekt til vores virksomhed.

Chauffør-erfaring

Per Damgaard ser gerne, at der kommer et krav om at chauffører, der skal køre med modulvogntog, f.eks., at de har mindst tre års erfaring i kørsel med almindelige vogntog.

Firmaet Per Damgaard Transport ApS er en af virksomhederne bag Transportgruppen og transporterer bl.a. store mængder stykgods og partilaster mellem Padborg og Sjælland.

Salgsarbejdet med de to nye Volvoer er forestået af salgskonsulent Per Toustrup hos Skifter Lastbil A/S i Aabenraa.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095