Hollandske lastvognschauffører har lov til at arbejde 55 timer om ugen - syv timer mere end deres danske kolleger.

En hollandsk lastvognschauffør har betydeligt mere elastik i den ugentlige arbejdstid end kollegerne fra andre EU-lande. Hvis chaufføren og vognmanden kan blive enige, så må en hollandsk chauffør arbejde 55 timer om ugen i gennemsnit, mens danske chauffører og chauffører fra andre EU-lande højst må arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit.

Dermed har hollandske chauffører - i hvert fald teoretisk - syv timers ekstra ugentlig arbejdstid, han kan sælge til arbejdsgiveren.

En markant fordel for begge parter. Chaufføren kan tjene en højere ugeløn og vognmanden får højere omsætning og en bedre udnyttelse af investeringen i materiellet.

EU's arbejdstidsdirektiv for mobile medarbejdere blev - med næsten to års forsinkelse - indført i hollandsk lovgivning ved årsskiftet. Holland har, nøjagtigt som direktivet bestemmer, sat den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til maksimalt 48 timer målt over en 6-måneders periode.

Men de hollandske vognmænd og chauffører har fået en overgangsordning. Den fastsætter den gennemsnitlige arbejdstid til maksimalt 55 timer. En hollandsk chauffør må altså arbejde syv timer mere end danske.

Det betyder, at den hollandske chauffør - og dermed hans arbejdsgiver - har 14,5 procent flere arbejdstimer at gøre godt med. Eller næsten en hel arbejdsdag ekstra. Vel og mærke uden der findes nogen åbenlys hjemmel til det i EU's arbejdstidsdirektiv.

- Jeg har svært ved at se, hvor i direktivet Holland har fundet hjemmel til denne overgangsordning, siger Søren Hyldstrup Larsen, der er DTL's repræsentant i Bruxelles.

Han beretter, at EU-Kommissionen tidligere har bedt Holland om en forklaring med en såkaldt åbningsskrivelse, der er en slags 'hvad er det lige I har gang i' brev. Åbningsskrivelsen er første skridt på vejen til at EU-Kommisionen kan indklage et medlemsland for EU-domstolen for traktatbrud.

Hjemme i København er den umiddelbare reaktion fra DTL's vicedirektør Morten Lindbo, at den hollandske særordning er konkurrenceforvridende over for danske vognmænd og derfor i strid med EU's regler.

- Det er en højst besynderlig fortolkning af arbejdstidsdirektivet, der må være i lodret strid med gældende EU-ret. Det er naturligvis et forhold, som vi må reagere på, siger vicedirektør Morten Lindbo, DTL.

I arbejdsgiverorganisationen ATL vurderer afdelingschef cand. Jur. André Rouvillain også, at den hollandske overgangsordning mangler hjemmel i arbejdstidsdirektivet.

- Jeg må indrømme, at det er nyt for mig, at man har lavet en sådan overgangsordning. Jeg har svært ved at se, hvor i direktivet de finder hjemlen til den. Men det er absolut noget vi vil efterforske nærmere, siger André Rouvillain, der har været travlt beskæftiget med den nye overenskomst.

- Den skærpede danske bødepraksis på køre- og hviletidsområdet har i høj grad taget fokus fra arbejdstidsdirektivet herhjemme. Det er også forståeligt nok, fordi man i store træk kan sige, at hvis man overholder køre- og hviletidsbestemmelserne, så overholder man også arbejdstidsdirektivet. Om hollændernes anstrengelser for at lempe på arbejdstidsdirektivet i en overgangsperiode skyldes, at de ikke gør så meget ud af køre- og hviletidsreglerne, skal jeg lade være usagt, slutter André Rouvillain.

Netop køre- og hviletidsreglerne betyder at flere sætter spørgsmål ved den reelle nytteværdi af den hollandske overgangsordning, fordi køre- og hviletidsreglerne gør det meget svært at udnytte de syv ekstra arbejdstimer.

- Hvis chaufføren bruger størsteparten af sin arbejdstid bag rattet, så er gevinsten meget lille, vurderer cheføkonom Ove Holm i DTL.

Han påpeger, at der måske er en vis gevinst for chauffører der kører i hollandsk indenrigstrafik, hvis de laver andet end at køre.

- Langturschauffører bruger deres køre- og hviletid optimalt, så her er den reelle konkurrenceforvridende effekt formentlig meget lille, siger Ove Holm.

Han får opbakning fra sektionsleder Lars Nielsen, ITD.

- Køre- og hviletidsreglerne levner ikke meget spillerum til chauffører, der kører i international trafik. Der er fastsat en maksimal køretid på 90 timer på to uger og det vil reelt sige, at den gennemsnitlige ugentlige køretid højst må være 45 timer. Så den ekstra arbejdstid i den hollandske overgangsordning kan bruges til at øge køretiden. Men spørgsmålet er selvfølgeligt, hvorfor har hollænderne lavet den her overgangsordning, hvis den ikke er noget værd, siger Lars Nielsen.

Han lover - lige som Ove Holm - at undersøge detaljerne i den hollandske overgangsordning nærmere.

Overgangsordningen udløber i 2011.

-----