Volvo-spejle giver færre blinde vinkler
Nye sidespejle giver et bedre udsyn både fremad og bagud
Denne sommer introducerer Volvo Trucks nye sidespejle på Volvo FM, Volvo FH og Volvo FH16. Takket være de nye spejle er udsynet både bagud og skråt fremad blevet forbedret.
- Med de nye sidespejle har vi forbedret førerens rammer for at manøvrere sin lastvogn på en sikker måde, siger Ulf Andreasson, projektleder for produktstrategi hos Volvo Trucks og tilføjer: - Vi har placeret spejlene en smule længere tilbage og længere ude i forhold til førerhusets sider. Vinklen er blevet ændret, og størrelsen på spejlhuset er mindre end før.â€
Færre blinde vinkler
Alle disse tiltag giver ikke kun føreren et bedre udsyn bagud, men også skråt fremad, hovedsageligt på grund af den større afstand mellem A-stolpen og spejlet.
Mindre snavsVolvos ingeniører har også benyttet lejligheden til at forbedre sidespejlenes aerodynamiske egenskaber, så luftmodstanden er blevet mindsket, og opsamling af snavs er blevet reduceret.
Produktionsstart for lastvogne med den nye type sidespejle er planlagt til den anden uge i juni.