Fortsat billige kassevogne
Regeringens indgreb over for de ’lette’ gulpladebiler møder hård kritik fra autobranchen.
Det længe ventede indgreb over for især private bilisters køb af tunge firehulstrækkere blev endelig offentliggjort i går. Professionelle brugere af gulpladebiler under 3,5 tons kan glæde sig over at den lave 30 procents afgift bevares når det gælder kassevogne og pickups over 2,5 tons totalvægt. Denne erhvervsrettede bil-klasse bliver også den eneste over tre tons, hvor afgiftsloftet på 56.800 kroner bevares.
Dermed er virksomheder inden for eksempelvis kurer- og pakkepost og håndværk sikret forsat adgang til et helt uundværligt arbejdsredskab til en rimelig pris.
Til gengæld indføres en general 50 procents afgift på varebiler inden for SUV, 4X4 og MPV-segmentet. 50 procents afgiften kommer også til at gælde for varebiler under to tons og dermed vil den tidligere så populære stationcar på gule plader – der under de nuværende regler beskattes med en afgift på 95 procent – formentlig få en mindre renæssance.
MiljøvægtRegistreringsafgiften bliver fremover delvist afhængig af køretøjets brændstofforbrug. Dieseldrevne køretøjer belønnes med et fradrag i registreringsafgiften på 4000 kr. per kilometer, som køretøjet kører over 18 km/liter. Til gengæld straffes dieseldrevne køretøjer med ekstra 1.000 kroner i reg. Afgift per kilometer under 18 km/liter.
Den tilsvarende grænse for benzindrevne køretøjer er 16 kilometer per liter.