23948sdkhjf

Ufærdige EU-regler

Det er for tidligt med Kommissionens ros af de nye køre- hviletidsregler, som trådte i kraft 11. april, mener DTL

Det er for tidligt med Kommissionens ros af de nye køre- hviletidsregler, som trådte i kraft 11. april, mener DTL



Blandt DTLs kritikpunkter er f.eks. at man endnu ikke ved, om en medchauffør, der sidder ved siden af chaufføren, er på arbejde eller ikke på arbejde. Er det køretid, eller er det hviletid?

Derudover vil man i de næste 1-2 år arbejde med at få en fælles opfattelse blandt de nationale myndigheder af, hvordan reglerne skal forstås

- Det er derfor for tidligt, at Kommissionen allerede nu fastslår, at konkurrencen medlemslandene imellem er sikret, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, som tilføjer, at DTL vil følge sagen grundigt til dørs i Danmark og EU.

Skeptisk

I betragtning af tidligere EU-sager er DTL skeptisk over for, om alle medlemslande vil håndhæve reglerne på samme måde - eller får dem tilstrækkeligt implementeret.

- Vi har f.eks. set i sagen om den digitale fartskriver, som blev lovpligtig i nye lastbiler 1. maj sidste år, at det fortsat ikke er fuldt implementeret i alle medlemslande. Derfor kan vi kun opfordre Kommissionen til at være meget opmærksomme på, hvordan de enkelte medlemslande håndhæver de nye regler, siger Erik Østergaard, som opfordrer også de danske transportvirksomheder til at være opmærksom på de nye regler.

En lempelse

Umiddelbart medfører de nye regler ikke de helt store forandringer. Der sker dog en opstramning visse steder, mens der lempes andre steder. På køretiden indføres en begrænsning på den ugentlige køretid. Når det gælder den daglige hviletid, er det delte daglige hvil på 12 timer blevet strammet op, så det kun kan deles i to perioder på henholdsvis 3 og 9 timer

Dog påpeger DTL, at der sker en lille lempelse af det daglige hvil på 9 timer. Tidligere skulle de to manglende timer kompenseres inden for den følgende uge, men fremover skal der ikke kompenseres for de manglende timer.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109