Nye bestyrelsesmedlemmer
Alf Sørensen fortsætter med at være tilknyttet Frederikshavns Speditionsforretning
Nu er formalia også på plads efter at Shipping.dk i Fredericia har overtaget Spedition Puck og dermed også Frederikshavn Speditionsforretning A/S. Gitte Haven Nielsen, Jørgen Puck, Alf Sørensen og Øistein Thrane er udtrådt af selskabets bestyrelse. I stedet er advokat Michael Keldsen, (formand), Holte, direktør Niels Brøchner-Mortensen, Trelde, Fredericia, adm. direktør Preben Hansen, Bramdrupdam, Kolding, direktør Nis Lauritz Juhl, Trelde, Fredericia, koncernchef, adm. direktør Torben Østergård Nielsen, Strib, Middelfart, og advokat Peter Schaumburg-Müller, Frederiksberg, indtrådt i bestyrelsen.
Alf Sørensen er samtidig fratrådt som direktør. På denne post er han blevet afløst af speditør Jørgen Puck. Alf Sørensen, der er ansvarlig leder i vognmandsvirksomheden, fortsætter dog med at være tilknyttet virksomheden.