Transportministeren i spejlet
Transport- og energiminister Flemming Hansen åbner en "spejltestplads" for lastbiler ved rastepladsen Kildebjerg Syd på E 20 ved Odense.
Transportministeren har en travl dag i landevejstransportens navn i dag. Efter ministeren åbnede Transport2007 gik turen til Fyn, hvor Flemming Hansen indvier en ny spejltestplads. Spejltestpladsen er en opfølgning på Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers analyse om ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister. Spejltestpladsen ved Kildebjerg Syd er angiveligt indrettet på en pædagogisk måde for at demonstrere, hvor let det er at indstille spejlene korrekt.
- Det er utroligt vigtigt, at lastbilernes spejle er rigtigt indstillet for at undgå de tragiske højresvingsulykker. Vi har derfor indrettet denne spejltestplads, hvor lastbilchaufførerne på en nem måde kan se, om spejlene er indstillet korrekt, udtaler transportminister Flemming Hansen
-----