- I Danmark kan du få leveret en pizza hurtigere end du kan få en ambulance.

- I Danmark tror folk de lever sundt, når de bestiller en dobbelt cheeseburger,

en stor pommes frites og en Cola LIGHT.

- I Danmark skal man gå helt ned bag i supermarkedet for at købe mælk og

grønsager, og derefter stå i kø. Tobak og spiritus kan købes lige ved døren.

- I Danmark er bankens yderdør altid åben og bankassistenterne sidder i åbne

kontorlandskaber uden panserglas, men kuglepennen ved skranken er lænket fast.

- I Danmark stiller man for 250.000 kr. bil i indkørslen, fordi der ikke er

plads i garagen, hvor den punkterede trillebør, de slidte vinterdæk og den

12 år gamle plæneklipper er låst inde.

- I Danmark bruger man gladelig for 10 kr. ekstra benzin for at finde en tank,

hvor man sparer 8 kr. ved at tanke op.

- I Danmark brokker man sig over, at man skal betale 180% afgift på en ny bil,

og køber alligevel en ny hvert tredje år.

- I Danmark beklager forældre sig over, at deres børn får for lidt motion,

og køber en Playstation til dem i julegave.

Utroligt ikke, for på den ene side klager vi altid over, hvor dyrt, det er at leve i Danmark, på den anden side, er det da dejligt, at der er så relativt sikkert at være her, at det kun er kuglepennen, der skal lænkes fast.

Men, noget må vi da have lov til at klage over - igen er det det offentlige, der står for skud, men ikke et ord om DR.

Kommunesammenlægningerne har åbenbart været hård ved de implicerede. Dels hører vi om de urimeligt lange ventetider på behandling af tilladelser i forbindelse med byggesager, dels hører vi, at mange af de offentligt ansatte melder sig syge "om en uge" - bare for en sikkerheds skyld. For det har været så hårdt med de sammenlægninger, at mange af medarbejderne er totalt udkørte.

Paradoksalt, at så mange private firmaer fusionerer uden de store bravalla-slag!

Et eksempel fra den virkelige verden, som godt nok rystede mig noget: En af vore medarbejderes tante, arbejder som social- og sundhedsassistent. Hun fortalte, til en familiesammenkomst om, hvordan det var for hende, da familien flyttede fra Langelandtil Midtjylland, og hun i den forbindelse skiftede arbejdsplads. Hun fik straks nyt job på et plejehjem i området og glædede sig til at møde de nye kolleger og komme i gang med arbejdet. Den første dag blev hun budt pænt velkommen og bænket over en kop kaffe sammen med kollegerne. Det første, der skete var, at alle tog deres kalendere frem, for at planlægge de næste par måneder. Fint nok tænkte tanten, her er der styr på tingene. Men glæden varede kort, og overraskelsen var stor - for det de nye kolleger skulle planlægge var deres eget sygefravær! -hvis du tager den 9. januar kan jeg tage den 16. januar - og så fremdeles!!

Intet under, at "sygefraværet" indenfor det offentlige er så stort, som jeg skrev om i disse spalter i november nummeret.

I skrivende stund er overenskomstforhandlingerne på transportområdet ikke faldet på plads. Men apropos arbejde og lyst/ulyst til det samme, faldt jeg over denne udtalelse fra den berømte modedesigner Karl Lagerfeldt: Er det at arbejde virkelig blevet så uspændende, at alt over 35 timer om ugen er et helvede. 35 timer er hvad jeg bruger på at hvile mig - om ugen.

-----