Sagen går ud på, at en vognmand var i gang med at udføre en transport af en møllevinge, som han havde tilladelse til. Han blev så stoppet i en kontrol, hvor han fik udstedt køreforbud. Politiet mente ikke, at transporten opfyldt betingelserne for at udføres med den bloksættevogn, som der var givet tilladelse til, fordi den samlede vægt var under 48 t. Efter ordensmagtens vurdering krævede det, at totalvægten skulle være over 48 tons for at der måtte benyttes en bloksættevogn. Transporten var oven i købet omkring 45 meter lang.

Med Kran Bloks støtte i ryggen valgte vognmanden at lade sagen gå i retten. Men da så endelig sagen skulle for en dommer, valgte anklagemyndigheden at frafalde tiltalen, og dermed havde vognmændene fået medhold i deres påstand om at det var lovligt at bruge en bloksættevogn.

Men i den lange tid der er gået, har det ikke været muligt at udføre denne type transporter med blokvogne. Det er faktisk en dyr pris at betale for en hel branche, fordi myndighederne ikke er enige med sig selv om hvordan reglerne skal tolkes. Det kostede det Kran Blok ERFA 35.000 kroner at køre sagen.

Hvad det har kostet politiet, anklagemyndighederne, samt domstolene, der flere gange indkaldte til retsmøder, som så blev aflyst, er uvist.

Carl Peter Frederiksen fra Rigspolitiet Færdselsafdelings Tungvognssektion, siger:

- Jeg kender ikke den konkrete sag, men kan oplyse, at vores afgørelse af, hvorvidt en vindmøllevinge kan eller må transporteres på en bloksættevogn eller den skal transporteres på en almindeligt gult registreret sættevogn beror på vingens længde sammenholdt med fabrikantens anvisninger om det yderste støttepunkt på vingen.

- Hvis vingen ? rent vægtmæssigt ? kan transporteres på en almindelig sættevogn og at det yderste understøtningspunkt kan opfyldes på en almendelig sættevogn skal den transporteres på en sådan. Modsat gælder, hvis vingen ? rent vægtmæssigt - godt kan transporteres på en alm. sættevogn, men at det yderste støttepunkt ikke kan tilgodeses på en alm. sættevogn, herunder på en udtrækssættevogn, vil den lovligt kunne transporteres på en bloksættevogn.

Når det gælder objektivt ansvar, er det kun overlæs og kørehviletid, som er omfattet, ikke overtrædelser af særtransportbekendtgørelsen

En vognmand ifalder udelukkende almindeligt arbejdsgiveransvar, hvis en chauffør begår en fejl, der falder ind under særtransportbekendtgørelsen, fastslår chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk fra Dansk Erhverv

- Det kan godt være, at der er nogen i politiet som fejlagtigt tror, at de kan straffe vognmanden på det objektive ansvar fordi en chauffør f.eks. har glemt at afmærke en bred transport korrekt. Men det er altså udelukkende det almindelige arbejdsgiveransvar der gælder på dette område, siger Jesper Højte Stenbæk.

Det er en Landsretsdom på området, der har fjernet enhver tvivl om, hvordan dette forhold reguleres.

Hertil siger Carl Peter Frederiksen fra Rigspolitiets Færdselsafdeling:

I særtransportbekendtgørelsen er ikke noget objektivt individuel ansvar. Det betyder, at der kun kan retsforfølges, såfremt vognmanden/transportvirksomheden er et selskab eller er opbygget i en selskabslignende konstruktion. I disse tilfælde vil transportvirksomheden fortsat blive retsforfulgt. Derudover skal man være opmærksom på, at der bl.a. i færdselsloven er et direkte ansvar for ejeren af et køretøj, om at det skal være i lovlig stand, påpeger Carl Peter Frederiksen

-----