Selv om EU-Kommissionens ambitiøse og ekstremt kostbare forslag om terrorsikring af alle led i transportkæden blev nedstemt i ministerrådet sidste år, så er den grundlæggende idé langt fra død. Både i EU?s institutioner og hos medlemslandenes myndigheder overvejes nye tiltag.

Stærke kræfter er overbevist om, at behovet for bedre sikkerhed i transportkæden er reelt. Når det oprindelige forslag faldt, skyldes det især, at forslaget reelt omfattede alle europæiske erhvervsvirksomheder, selv om det blev gjort delvist frivilligt.

Derfor vil nye tiltag givetvis fokusere på mere snævert afgrænsede nøgleområder. Et af dem er transport- og logistiksektoren, herunder ikke mindst landevejstransporten, som hidtil er sluppet billigt sammenlignet med luftfragten og søfarten.

I EU-Kommissionen arbejder man netop nu på et forslag om sikkerhed på såkaldt kritisk infrastruktur. Det gælder ikke bare terrorsikring, men også sikkerhed ved naturkatastrofer og lignende. Det vil sige, at myndighederne i medlemslandene skal udpege samfundskritiske infrastrukturelementer som veje, kraftværker, broer, havne, lufthavne og jernbaner, der skal underkastes en risikovurdering og der skal udarbejdes procedurer og nødplaner.

Allerede her er det klart, at transport- og logistiksektoren vil være involveret i terrorsikringstiltag på infrastrukturområdet. Spørgsmålet er hvor meget og hvor dyrt, det bliver.

- De tiltag, der kommer på sikkerhedsområdet har en kedelig tendens til at skyde med spredehagl. De bliver simpelthen for brede og rammer derfor virksomheder og aktiviteter, hvor der ikke er nogen reel risiko, advarer direktør Michael Svane, HTS.

Han påpeger at transport af personer og gods har en central samfundsøkonomisk betydning.

- Terrorsikring er i sagens natur en svær balancegang. På den ene side skal man gerne opnå en reel forbedring af sikkerheden, men samtidig må man ikke opstille forhindringer for en dynamisk økonomisk aktivitet i samfundet, siger Michael Svane.

Han fastslår, at selv om man begrænser forsøgene på at terrorsikre transportkæden til krav til transportbranchen, så rammer man stadig alt for bredt.

- Transportsektoren flytter milliarder af mennesker og der afsendes milliarder af forsendelser i Europa, hver dag. Det er helt umuligt at holde styr på. Alene den administrative byrde vil være enorm, hvad enten det er myndigheder eller virksomheder, der forsøger at kontrollere så omfattende aktiviteter, siger Michael Svane.

Det problem har man indirekte erkendt i EU, hvilket ses af ønsket om at uddelegere ansvaret og byrden til private virksomheder.

I HTS er Michael Svane stærkt kritisk over for den idé.

- Det hedder sig, at virksomhederne selv skal foretage risikovurderinger, fordi de i virkeligheden er dem, der bedst kan vurdere risikoen. Det er måske delvist rigtigt. Men ansatte i transport- og logistiksektoren er ikke uddannet til at foretage analyser, som reelt er efterretningsarbejde. Virksomhederne hverken kan eller skal være efterretningstjenesternes forlængede arm, siger Michael Svane.

Han opfordrer derfor til et realistisk ambitionsniveau, hvor der fokuseres på snævert afgrænsede risikoområder, når der fastlægges regler på området.

- Der er ingen, som er modstandere af forbedringer af sikkerheden. Men midlerne skal stå i forhold til målet. Man kan ikke putte alle ned i den samme store pølsemaskine og pålægge sektoren store byder, som vil virke som en bremse på EU?s indre marked, slutter Michael Svane.

-----