Når en fragtfører har påtaget sig at udføre en transport, vil den ofte blive udført af en række personer, som ikke er ansat hos ham. Underfragtfører, stevedoreselskab og kontorpersonale er blot nogle af de mennesker, som vil kunne komme i kontakt med godset på den ene eller anden måde. Hvorledes er fragtførerens ansvar for disse?

CMR-lovens § 4 har samme overskrift som nærværende artikel - fragtførerens ansvar for andre - og har følgende indhold: "Fragtføreren er ansvarlig for handlinger og undladelser i tjenesten af personer, der er ansat hos ham, eller andre, af hvis bistand han gør brug ved udførelsen af befordringen, på samme måde som for sine egne handlinger og undladelser."

Loven anvender ordet/begrebet fragtfører uden dog nærmere at definere, hvad der ligger bag ordet. Traditionelt har begrebet fragtfører og transportør været defineret som den, der træffer aftale med afsender om transport af stykgods.

Speditøren er derimod som udgangspunkt den, der træffer aftale om transport på vegne af en transportkøber, og er altså ikke selv fragtfører. NSAB 2000 indeholder i § 2A en afgrænsning af, hvornår speditøren er ansvarlig som transport/fragtfører, og hvornår han blot er formidler af transport.

Speditøren anses som transportør/fragtfører når:

han udfører transporten med eget transportmiddel, eller

når han gennem et udtrykkeligt transportløfte eller på anden måde har påtaget sig et transportøransvar. Dette har han, når han har udfærdiget transportdokumentet i eget navn, eller når det ved markedsføring eller af tilbud fremgår, at speditøren med føje kan anses for at have påtaget sig ansvaret som transportør - f.eks. ved at have afgivet egen pris for transporten. Slutteligt er speditøren transportør ved al godstransport ad vej.

I alle andre tilfælde anses speditøren som formidler, og han vil i disse tilfælde alene være ansvarlig for, at valget af transportør er sket med tilbørlig omhu.

Som indledningsvist antydet er fragtføreren ansvarlig for alle, han gør brug af ved transportens udførelse - det være sig egne ansatte, underfragtfører, stevedoreselskab og kontorpersonale for blot at nævne nogle. Derimod vil fragtføreren ikke hæfte for fejl begået af veterinærer, toldmedarbejder eller andre som udfører en opgave i henhold til love. Dette er modsat i søretten, hvor transportøren f.eks. også er ansvarlig for tvangslods og alle andre, som handler i skibets tjeneste eller for skibets interesse.

Ansvaret er betinget af, at handlingen eller undladelsen er sket i tjeneste. For at illustrere hvilke problemer dette giver, kan nævnes en dom fra den østrigske Højesteret om en transport fra Wien til Hamborg. Under transporten, som forgik under den kolde krig, og som gik igennem DDR, forsøgte chaufføren at smugle mennesker ud af DDR, men blev stoppet ved grænsen. Som følge heraf blev køretøjet og godset beslaglagt, og Højesteret gjorde fragtføreren ansvarlig for chaufførens handling, selvom handlingen intet havde med selve transporten at gøre.

En tilsvarende sag har været behandlet ved de tyske domstole, der nåde samme resultat. Sagen omhandlede chaufførens indsmugling af spiritus til Saudi Arabien, og domstolen lagde særlig vægt på, at lastbilen var blevet benyttet til lovovertrædelsen.

En andet spørgsmål er, om fragtføreren også er ansvarlig, såfremt den ansatte stjæler godset. Retspraksis samt teori er enig om, at fragtføreren også i disse tilfælde hæfter for den ansattes handling, selvom denne må betragtes som ganske abnorm.

Er man som fragtfører blevet påført et erstatningsansvar overfor en afsender eller modtager, men dette alene skyldes, at man hæftede for en person, der lavede arbejde i forbindelse med transporten, vil det være muligt at gøre regres mod den ansvarlige.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom man bliver pålagt ansvar som fragtfører, vil det ikke altid kunne lade sig gøre at udøve regres, selvom skaden er sket hos f.eks. underfragtføreren. Situationen illustreres af den dom fra 2002.

I denne dom købte Elektronikfirma Panasonic Italia S.P.A., der havde tegnet vareforsikring, 150 stk. videokameraer hos sit danske søsterselskab. Panasonic Italia S.P.A. kontaktede LEMAN med henblik på transport af videokameraerne til Italien. LEMAN overlod denne transport til Danfair Shipping A/S, der igen overlod transporten til transportfirmaet Svend Christiansen Transport ApS. Efter at en chauffør hos Svend Christiansen Transport ApS havde lastet transportbilen med videokameraerne og diverse andet gods, kørte han til Helsingør, hvor han på en parkeringsplads parkerede traileren en fredag aften kl. 19.00. Traileren henstod uden bevogtning, og uden at chaufføren foretog tilsyn, indtil søndag kl. 16.00, hvor han konstaterede, at videokameraerne m.m. var blevet stjålet. Forsikringsselskabet udbetalte erstatning herfor og anlagde regressag mod LEMAN, Danfair Shipping A/S og Svend Christiansen Transport ApS.

Forsikringsselskabet fik kun medhold i forhold til LEMAN, der samtidig ikke fik medhold i sit regreskrav mod Danfair Shipping A/S og Svend Christiansen Transport ApS. Der blev herved lagt vægt på, at Svend Christiansen Transport ApS 's chauffør ikke havde vidst, at der var videokameraer i godset, at det ikke kunne tilregnes ham som groft uagtsomt, at han ikke havde foretaget en yderligere undersøgelse af godsets art inden parkeringen, at LEMAN vidste, at godset omfattede videokameraer uden at fortælle dette til Svend Christiansen Transport ApS.

LEMAN var som kontraherende fragtfører ansvarlig for handlinger foretaget af den udførende fragtfører Svend Christiansen Transport ApS på samme måde som for sine egne handlinger, men kunne ikke gøre regres pga. ovenstående.

Som det kan læses ud af dommen, er det vigtigt, at man som fragtfører giver korrekte instrukser og informationer om godset til evt. underfragtførere, stevedore m.v. Gør man ikke det, vil man være i farezonen for at miste sin regres overfor de personer, man har gjort brug af i forbindelse med transporten.

-----