Større stabilitet og lavere egenvægt
Den nye Krone Profi Liner, som Krone Skandinavien A/S præsenterer på Transport 2007 er blevet re-designet, og målet om større stabilitet er blevet opfyldt. Samtidig er køretøjets egenvægt blevet reduceret med 200 kg.
Også på det sikkerhedsmæssige område er den nye certificerede Profi Liner blevet forbedret. Således er alle nye Profi linere nu som standard udstyret med Multilock kantramme, hvilket muliggør en optimal lastsikring.
- I kombination med Multiblock lastsikringssystemet bliver sættevognen "multi"-anvendelig, idet den derved gøres lastuafhængig, og nu kan transportere f.eks. drikkevarer, gitterbokse og så videre , lyder det fra Krone.
MultiwallKøretøjet desuden udstyret med Multiwall systemet, hvilket betyder en ekstra forvæg. Et yderligere sikkerhedsaspekt er den forstærkede gavl, som er blevet optimeret og testet af TÜV Nord. Testværdierne viser tal, som er langt over normen og har en størrelsesorden, som betyder, at gavlen kan opfange tryk op til 31 t.
RustbeskyttelseKrone fremhæver, at den nye Profi Liner byder også på store fordele med hensyn til udstyr, som er med til at lette det daglige arbejde og dermed spare både tid og penge. Sidst, men ikke mindst har også denne Krone trailer gennemgået KTL-Plus-Pulver lakeringen. Det vil sige katodisk dyppelakering med efterfølgende pulver overfladebehandling, hvilket giver en enestående rustbeskyttelse.
KTL-Plus-Pulver-behandlingen blev indført af Krone i 1995 og garanterer, modsat andre overfladebehandlinger, også en allround rustbeskyttelse på køretøjets svært tilgængelige steder i hjørner og kanter.
-----