23948sdkhjf

Hollandsk specialist i mobile vejesystemer

Firmaets danske afdeling i Hinnerup nord for Århus, tilbyder således et meget bredt program af vægttyper til montering på køretøjer - systemer der tager højde for, at de skal bruges på køretøjer.

Firmaets danske afdeling i Hinnerup nord for Århus, tilbyder således et meget bredt program af vægttyper til montering på køretøjer - systemer der tager højde for, at de skal bruges på køretøjer.



Gennem den seneste årrække har der konstant været et større og større ønske om, at kunne veje direkte på lastbiler, i forbindelse med transport og distribution af forskellige produkter. Vejningen udføres både for at kunne optimere kørslen, således at der køres med maksimal last og akseltryk i forhold til bilens godkendelse, men også som grundlag for afregning af de leverede/afhentede produkter.

Når der er tale om afregning i forhold til vejeresultatet, har myndighederne fastsat nogle særlige krav til vejeudstyret, der bl.a. betyder at vægten som udgangspunkt skal være typegodkendt. Desuden skal vægten være verificeret, hvilket betyder at den skal være kontrolleret med reference lodder og plomberet af et bemyndiget laboratorium. Vægten skal i denne forbindelse veje meget nøjagtig, uanset den aktuelle brugssituation, og have en fejlvisning som ligger indenfor nogle meget små tolerancer.

Store krav

Det er netop denne vægttype, som det hollandske firma Welvaarts Weegsystemen har specialiseret sig i at fremstille. Firmaet arbejder udelukkende med mobile vejesystemer til køretøjer og har gennem de sidste 15 - 20 år opbygget meget stor erfaring indenfor dette specielle område. At kunne fremstille vægte til montering på køretøjer stiller store krav til både udstyr, funktionalitet og opbygning, lyder det fra Welvaarts danske afdeling i Hinnerup, som peger på, at uanset hvilken vejeopgave der skal udføres vil Welvaarts kunne levere en mobilvægt, enten i form af et standardprodukt eller en kundetilpasset løsning.

Mobil vejning til afregning benyttes i dag indenfor mange forskellige brancher til vejning af f.eks.: affald, skrot, slam, træ, levende dyr, gødning, kemikalier, mælk, mel, gas, olie, sand, grus, beton, stykgods, korn og foderstoffer, og så videre. Welvaarts leverer mobilvægte til montering på alle køretøjer med f.eks.:tank, bulk, tiplad, fragtlad, bagsmæklift, slamsugre, mobikran, king pin trailere, kroghejs, wirehejs, komprimator, sidelift baglift, frontloader

Holdbarhed

Vejesystemerne er konstrueret og designet til brug på køretøjer, hvilket stiller store krav til udstyrets holdbarhed, i det til tider meget hårde miljø. De forskellige enheder i vejesystemet er derfor af meget høj kvalitet, og der benyttes komponenter som er særdeles robuste. Vejesystemerne er forsynet med forskellige specialfunktioner som ofte er nødvendige når der udføres vejning på køretøjer, oplyser leverandøren.

Udstyret kan desuden udbygges med forskelligt ekstraudstyr som f.eks. printer, dataopsamling, GPRS dataoverførsel, GPS registrering, stregkode registrering, RFID registrering m.v.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.673