23948sdkhjf

IT-system fik styr på kørepladerne

E. Trasborg A/S udlejer køreplader og har flere end 70.000 at holde styr på. Med et nyt IT-system går det nemt - Systemer er udviklet af Easy Cargo Systems' easy4WARD, som er med på messen

E. Trasborg A/S udlejer køreplader og har flere end 70.000 at holde styr på. Med et nyt IT-system går det nemt - Systemer er udviklet af Easy Cargo Systems' easy4WARD, som er med på messen



E. Trasborg er en virksomhed med 50 års erfaring i jern- og metalbranchen. En af de væsentligste værdier er, at virksomheden er i stand til at reagere hurtigt og effektivt på markedet og på kundernes behov.

Firmaet har de seneste 16 år udlejet køreplader og disponerer i dag over flere end 70.000 køreplader i forskellige størrelser og med forskellige priser. Med kontorer og depoter over alt i Danmark er det centralt for virksomheden at have helt styr på, hvem kørepladerne er udlejet til, og hvor de befinder sig.

Derfor har Kurt Trasborg, direktør for E. Trasborg, gennem halvandet år været på jagt efter et IT-system til at håndtere udlejningen af kørepladerne.

Løsningen fandt han hos Easy Cargo Systems A/S, der har udviklet systemet easy4WARD - primært til vognmænd, entreprenører og affaldsbranchen, samt spedition, shipping og distributionsbranchen.

easy4WARD består af forskellige moduler, Baggrundskartoteker, Booking, CRM (Customer Relations Management), Disponering og Fakturering

Hele systemet kan tilpasses den enkelte kundes behov. Og samtidig kan easy4WARD arbejde sammen med E. Trasborgs eksisterende C5-system. Alt styres nu via easy4WARD, hvilket har gjort udlejningen af køreplader meget nemmere at håndtere.

Da Kurt Trasborg gik i dialog med Finn Laursen fra Easy Cargo Systems blev det hurtigt klart, at E. Trasborg havde nogle specifikke ønsker til easy4WARD, der først skulle udvikles, og det man med på.

Udviklet til Trasborgs behov

easy4WARD er i dag blevet videreudviklet til E. Trasborgs specifikke behov og sørger blandt andet for, at kundens pladsnavn er med, at give en oversigt over, hvor kørepladerne befinder sig, at opdatere kundernes afleveringer og afhentninger automatisk samt en løbende eller månedlig afregning. Samtidig er E. Trasborgs behov blevet indarbejdet som standard i easy4WARD.

Indtil firmaet fik installeret easy4WARD havde de ansat ekstern hjælp for at kunne følge med arbejdspresset. Efter systemet er blevet installeret har de ikke længere brug for den eksterne hjælp, og medarbejderne har ikke længere store bunker arbejde liggende på bordet, når de går hjem.

Hos E. Trasborg er der syv brugere af systemet. En af dem er Pia Roos Larsen, som arbejder i administrationen. Hun mener, at det går over al forventning og siger: - Hverdagen er blevet meget nemmere. Vi har fået en større overskuelighed over, hvem som har lejet vores køreplader, hvor de befinder sig og hvor mange, der er udlejet.

Et trin ad gangen

På firmaets kontor i Hinnerup har Jan Pedersen skiftet jobbet som chauffør ud med administrativt arbejde, hvor han hovedsageligt arbejder med booking af kørepladerne.

Han mener, at startfasen med det nye system har givet mere arbejde, men at det på sigt vil give klare besparelser.

I starten har indførelsen af systemet betydet mange tilrettelser, og der har ligget en stor opgave i at få styr på faktureringen. Jan Pedersen siger: - Når vi helt har lært at bruge systemet, er det genialt til det, vi skal bruge det til.

Implementeringen af afregning og overblikket over antal køreplader per kunde er kun første faste. Næste fase drejer sig om, at få hele disponeringsdelen og salgssystemet implementeret.

Undervisning

- For Easy Cargo Systems er det væsentligt, at kunderne lærer at bruge easy4WARD ordentligt, siger Finn Laursen, og fortsætter: - Derfor sørger vi for, at alle medarbejdere modtager den undervisning, de har brug for. Vi laver en introduktion til systemet og underviser gerne medarbejderne efter behov.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083