Løftende udvikling for liftproducent
Efter blot ti år viser DHollandia sig at være en stærk udbyder på det europæiske liftmarked
Det er kun ca. en halv snes år siden, at den belgiske liftproducent med det hollandskklingende navn DHOLLANDIA, startede op med at produce bagsmæklifte til alle mulige behov.
Producenten har koncentreret sig om at kunne levere en meget brugervenlig og servicevenlig lift, og samtidig har man en målsætning om at have et udbredt servicenet i de lande, hvor liften tilbydes.
Produktmæssig omfatter udbudet af lifte alt lige fra helt små versioner til personløft, som monteres i varevogne og op til store lifte som kan løfte op til otte ton.
I alle andre lande end Danmark leverer DHOLLANDIA liftene med et brugervenligt joystick, hvor man har en lille stang, som blot bevæges opad, når der skal løftes og nedad, når liften skal sænkes. Det er meget brugervenligt og ren fornuft. Men af uforklarlige grunde, har man aldrig brugt denne udgave i Danmark, hvor man i stedet har et betjeningsgreb med knapper, som kan give risiko for fejlbetjening.
Ingen sart elektronikEn væsentlig ting ved konstruktionen af liftene, er at der ikke er nogen form for elektronik, som kan gå i stykker. Det er ren hydraulik kombineret med en almindelig eldreven hydraulikpumpe. Det betyder, at man ved almindelig telefonkommunikation kan hjælpe en kunde, så liften kan bevæges ved, at man pr. telefon kan blive guidet med hensyn til hvilke knapper m.m. der skal drejes på i tilfælde af nedbrud.
Hos DHOLLANDIAs tyske hovedkvarter i Glinde, som Trans Informs udsendte har besøgt, siger direktør Stefan Holert, at man ikke vil risikere, at kunderne ringer og siger "nu holder jeg ved ude ved et leveringssted og kan ikke få liften ned", med risiko for at godset måske går til. Et forhold man jo kan opleve ved eksempelvis transport af levnedsmidler o.l.
Derfor går man også meget op i servicenettet.
Direktøren passer telefon- Det er ikke bare nogle tilfældige personer, der betjener kunderne. Nej medarbejderne på vore servicecentre har deltaget i kurser, så de præcis kender liftene, og dermed kan være i stand til at afhjælpe fejl hurtigst muligt. At man mener det med service helt alvorligt, kan ses af, at direktør Stefan Holert ofte selv passer vagttelefonen uden for normal arbejdstid.
Han vil ganske enkelt vide, hvad det er for problemer, der opstår og generelt være tæt på kunden i alle henseender. Ved produktionen af DHOLLANDIA lifte står koncernen selv for produktionen af 90 procent af de dele, der benyttes.
Man outsourcer ikke så meget af produktionen, fordi man vil have hånd i hanke med kvalitetsniveauet.
ProduktionenProduktionen finder sted på tre anlæg i Belgien, et anlæg i Frankrig, et i Irland samt et i Slovakiet.
Uden for Europa produceres der mange lifte på et anlæg i USA. I alt er der ansat 380 medarbejdere i de europæiske produktionsanlæg.
Som et vigtigt element i liftproduktionen producerer DHOLLANDIA også selv de hydrauliske stempler og samtidig leverer koncernen stempler til andre kunder ude i verden. Derfor er DHOLLANDIA en af de helt store stempelproducenter i Europa.
Årligt producerer koncernen ikke færre end 30.000 lifte, og er derfor stærk på vej til at blive en af de største udbydere i Europa.
Nolako i Danmarkand har DHOLLANDIA en markedsandel på 12 procent og et servicenet med tre hundrede servicepunkter. I Danmark er det NOLAKO A/S i Næstved som er udbyder af DHOLLANDIAs lifte og der er i dag 15 servicepunkter placeret centralt landet over.
DHOLLANDIA har i Danmark også en markedsandel i størrelsesordenen 12 procent. Nolako A/S forhandler ud over DHOLLANDIAs lifte også AluTeam kasser i aluminium, Schneider containerlåse, vekselladsben, containerbomme, stopklodser etc, Hultsteins køleanlæg, TSE der er færdige byggesæt med skydetag til alle typer vogne, WISTRA surringsudstyr, samt HollandHitch (tidligere Eurohitch) sættevognskoblinger og underrammer.
-----