23948sdkhjf

DTL: Danske lastbilers eksportkørsel i frit fald

Danske lastbilers andel af transporten mellem Danmark og udlandet er i frit fald. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Danske lastbilers andel af transporten mellem Danmark og udlandet er i frit fald. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.



Transportarbejdet på danske biler lå i fjerde kvartal 2006 på det laveste niveau i de seneste fem år. Det har stort set været faldende siden første kvartal 2005. Danmarks Statistik oplyser, at faldet især er på det internationale transportarbejde på grund af udflagningen af danske transportvirksomheder og den øgede internationale konkurrence.

På ét år fra 2005 til 2006 faldt det internationale transportarbejde med hele 20 procent. Godsmængden er samtidig faldet med 7,5 procent. Erhvervet har passeret den magiske grænse, så de danske lastbilers internationale transporter nu tegner sig for mindre end halvdelen af det samlede transportarbejde med danske lastbiler, nemlig 45 procent mod 53 procent året før.

Konkurrencen

De danske lastbiler opgiver i stadig større tempo konkurrencen i udlandet og holder sig mere og mere til hjemmemarkedet, hvor der heldigvis har været pæn vækst det seneste år.

- Danmarks Statistik skriver denne gang selv, hvorfor det går, som det går: udflagning og hård konkurrence fra udlandet. Og hvorfor taber danske lastbiler konkurrencekraft?, spørger DTLs adm. direktør Erik Østergaard og giver selv svaret:

- De danske politikere og myndigheder lægger sten på vejen for os. Årsagerne er de danske særregler og vores myndigheders særligt stramme sanktioner og nidkærhed over for danske transportører sammenlignet med, hvad konkurrenterne i udlandet lever med.

Lempede sanktioner

Det gælder f.eks. køre- hviletidsreglerne. Til april lempes heldigvis nogle af sanktionerne for køre- hviletidsforseelser. Det kan forhåbentligt bidrage til at vende den negative udvikling, siger Erik Østergaard.

Jeg mener dog, at der skal meget mere til. Vi skal have klare forbedringer af rammevilkårene for erhvervet. Derfor ser transporterhvervet frem til en slagkraftig "Vejgodsstrategi" fra regeringen til maj. Vi anerkender, at regeringen har en del initiativer i gang og en del analysearbejde. Det, der er vigtigt er, at analyserne omsættes til handlinger. Erhvervet skal til at ses som det, det er - et erhverv. Det skal udvikles på linje med andre erhverv- og ikke kun ses som et område, der skal reguleres.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079