23948sdkhjf

Netop sådan kommer vi videre

Det er ikke tvivl om, at transportbranchens leverandører har gjort deres hjemmearbejde og glæder sig til hver for sig at præsentere det ypperste. Og der er virkelig sket en udvikling. Udvalget er overvældende ? og specialiseringen er imponerende

Det er ikke tvivl om, at transportbranchens leverandører har gjort deres hjemmearbejde og glæder sig til hver for sig at præsentere det ypperste. Og der er virkelig sket en udvikling. Udvalget er overvældende ? og specialiseringen er imponerende



For transportbranchens udøvere er der virkelig noget at vælge imellem, og det er bemærkelsesværdigt, hvor målrettet producenter og leverandører er gået efter at imødekomme branchens behov for produkter, der netop matcher deres opgaver ? hvad enten det er materiel, service, IT-ydelser, forsikring, landevejshjælp, kurser eller tilbehør.

Så der er lagt op til et udbytterigt møde mellem udbud og efterspørgsel.

Det er samtidig vigtigere end nogensinde for transportvirksomhederne at have det mest moderne og opgave-nære udstyr. Der er meget at lave i øjeblikket. Ordrerne hober sig op, og hverken biler eller materiel får lov at hvile ret længe ad gangen.

Derimod skal chaufførerne naturligvis hvile. Men mange af de nye regler har bestemt ikke gjort det lettere at gennemføre transporterne efter bogen. Selv om de mest outrerede sanktioner nu er blevet lempet, er der stadig lagt store stopklodser for den mest effektive udnyttelse af lastbiler og køretid.

Den digitale tachograf har bestemt ikke gjort det lettere for transportvirksomhederne. DTL og ITD har sammen påvist, at den nye digitale tachograf er en tidsrøver uden lige. For en almindelig vognmandsvirksomhed, der kører mellem landsdelene, kan det meget let betyde, at man nu må opgive en eller flere lange ture om ugen.

Det er jo et paradoks at se, hvor energisk og succesrigt leverandørerne kæmper for hele tiden at optimere udstyret, så det bliver nemmere at betjene, kræver færre service-timer og i det hele taget er med til at effektivisere driften ? og så samtidig få smidt en digital fartskriver på bordet, som ikke er teknisk i orden, og som ikke er blevet gennemprøvet ordentligt, inden den blev sendt ud i hele EU.

Så selv om opgaverne er talrige for transportvirksomhederne, og de har adgang til det mest moderne udstyr og løsninger, er det ikke i sig selv nok til at få succes og få fasttømret sin position på markedet. Konkurrencen er hård, og udlandet er klar til at melde sig med tilbud, som er svære at matche for de danske virksomheder ? selv om der fortsat er masser at opgaver at tage fat på, og der ikke er tegn i sol eller måne på, at den høje økonomiske aktivitet i samfundet og erhvervslivet er på retur.

Der skal nemlig penge i kassen for, at det hele kan løbe rundt, og der bliver råd til nye investeringer i både materiel og blødere værdier som uddannelse og udvikling. Kampen vindes nemlig ikke på landevejen alene. En moderne dansk transportvirksomhed skal hele tiden styrke - også sine strategiske evner og være med fremme med nye tiltag og nye ideer.

Det har altid været transportbranchens styrke, at den kan komme op med løsninger, som ikke lige ligger på den flade hånd. Det er et konkurrence-parameter som nok skal vise sig guld værd. Men det kræver, at man lige kan løfte sig op over hverdagens travlhed og se nogle år frem i tiden.

For det er nu chancen er der for at tage et blivende spring fremad. Forhindringerne er et sandt hækkeløb. Der mangler kvalificerede chauffører, der er brug for flere dygtige folk på kontorerne, der er brug for ny tilgang til erhvervet. Men de problemer burde kunne løses.

Og nu da politikerne har fået øjnene op for, hvor vigtig og seriøs en deltager i samfundets opgaver transporten faktisk er, stiger håbet om, at rammerne bliver bedre, så kreativiteten får spillerum.

For kreativiteten er stor. Det ses også af Transport 2007, som åbner med et festfyrværkeri af nye spændende udbud.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112