Mange kundeønsker opfyldt med den nye Stralis Cube
Ved at lytte til mange kunders ønsker og oprette en såkaldt workshop har IVECO fået udviklet en ny og endnu bedre Stralis med tilnavnet Cube.
I store træk er fornyelsen mest baseret på en udvidelse af førerhuset på 1,8 m3, hvilket er sket ved at forlænge førerhuset bagud, ligesom Mercedes gjorde det for nogle år siden på Actros.
Samtidig er højden forøget og det har bl.a. medført, at skabene over forruden er blevet noget større og mere rummelige.
Hele toppen af førerhuset er indvendig blevet beklædt med et behageligt stof. IVECO har tidligere været beskyldt for at være plasticagtig indvendig .Det er man nu kommet til livs ved at anvende et bedre produkt til hele instrumentbrættet.
Det nye interiør er blevet lidt mørkere og blødt at røre ved.
Når man har mørknet det, skyldes det ikke mindst undersøgelser af, hvor hurtigt man kan se støvfibre fra f.eks. sengetøj i sovekabinen. Samtidig modvirker man også mange udefrakommende reflekser, der kan genere føreren under kørslen.
Der er kommet en større og bedre køje foroven. Undersiden er køjen er samtidig blevet belagt med en plasticoverflade, stort set som man kender det fra bagsiden af moderne flysæder.
Underkøjen kan fås i forskellige udgaver afhængig af, hvilken førerhusudgave der vælges. Man kan også vælge førerhus i en kontorudgave, hvor underkøjen er delt i tre sektioner. Når man slår den midterste sektion op er der et bord på bagsiden, som kan slås ud.
Kører man enmandsbetjent, er det en suveræn løsning, fordi man kan benytte den øverste køje som soveplads.
Sol kan være et problemDer er kommet nye sæder i Stralis, et tiltag der har løftet komforten. Rattets indstillingsmuligheder er blevet endnu bedre og førersædet kan bevæges fire centimeter mere i længderetningen. Instrumentbrættet er blevet opgraderet og det vigtige cockpit med det vigtige infodisplay er blevet endnu bedre. Jeg altid har nemlig altid betragtet IVECO Stralis? som meget god på dette område. Der er ændret lidt på baggrundsfarverne så det er lettere at se under de fleste forhold.
IVECO har dog stadig et problem på dette punkt, nemlig at solen i visse situationer kan ramme glasset på cockpittet og det giver uheldige reflekser.
Måtten er dyrestBunden af førerhuset har også fået et kraftigt løft, idet hele gulvet er blevet udstyret med en ny stor heldækkende måtte, der er lavet i et gummiagtigt produkt.
Det giver en meget behagelig fornemmelse. Under kørslen fornemmes det som om støjniveauet er blevet sænket væsentligt, og der er ingen vibrationer.
Fra IVECOs side blev det også pointeret at faktisk er det den dyreste detalje ved udviklingen af det nye førerhus. Selv om det lyder næsten usandsynligt har det været dyrere at udvikle og producere denne store heldækkende måtte sammenlignet med forlængelsen og forhøjelsen af førerhuset.
Udvendig har IVECO ændret solskærmen så den ikke går så langt ud fra førerhuset. Det er en god løsning, der både har løftet designet og medvirker til at formindske luftmodstanden samt vindstøjen.
IVECOs første generation Stralis er også blevet kritiseret for at være nærmest anonym i sit design og det er baggrunden for den mere markante udformning af grillen.
Første generation Stralis har også indpresninger i siderne på førerhusets profiler. De er fjernet og giver et flottere udseende samtidig med, at det er med til at forbedre brændstoføkonomien.
I det hele taget er der under udformningen af det opdaterede førerhuset blevet taget meget hensyn til forhold som vindturbulens og vindmodstand, der jo både skaber støj og koster brændstof.
Man siger hos IVECO, at vindmodstanden er faldet med ca. 2 procent, hvilket giver en mindre besparelse i brændstofforbruget. Under sovekabinens nederste køje er der skabe i begge sider, som er tilgængelige udefra via låger udvendigt på førerhusets sider. Disse låger er blevet større og åbnes nu via elstyring.
Frontgrillen åbnes helt enkelt ude fra med et enkelt greb, en løsning som IVECO nok bør ændre. Det skyldes at mange vognmænd som kører på Østeuropa beretter om, hvordan deres vogne bliver ribbet for dele i fronten af førerhuset, mens chaufførerne holder og sover. Derfor bør man ændre dette så grillen kun kan åbnes inde fra førerhuset.
Motormæssigt tilbydes Stralis med tre grundmotorer, nemlig Cursor 8, 10 og 13 der spænder fra 310 til 560 hk og vel at mærke i Euro 5. Fælles for alle disse cursormotorer er at de arbejder helt nede fra kulkælderen. Det vil sige de tager for alvor fat omkring 1000 omdrejninger i minuttet.
Højere kørerkomfortUnder testkørslen som fandt sted i området omkring racerbanen Autodromo Di Vallelunga uden for Rom fik jeg et godt indtryk af den nye Stralis serie. Her var der mulighed for at testkøre flere forskellige versioner af de nye Stralis og selv om det var en kort strækning, som blev gennemkørt er det generelle indtryk meget fint. Generelt kan man sige at førermiljøet er blevet hævet ganske meget ved hjælp af en række ganske små ændringer, der kun kan give mere tilfredse chauffører.
Bedre imageDet kan jo kun medføre, at imaget omkring IVECO bliver hævet. Det er en ren fornøjelse at køre med versionerne med automatiseret gearskifte, hvorimod versioner med den manuelle gearkasse fra ZF med dobbelt H betjening kræver mere tilvænning. Man skal lige finde ud af hvilket gear der passer ud af de 16 gear. Det kræver lidt mere træning med den pågældende motorstørrelse og gearing.
Leveringen af de nye Stralis, der findes i mange varianter, starter i Danmark omkring uge 33 ? 34 i år.
-----