Dækningen og dermed udbetalingen under de transportforsikringer, som en række danske importører og eksportører dagligt tegner i danske og udenlandske forsikringsselskaber, forudsætter sædvanligvis, at skaden er sket efter at transporten er påbegyndt. Som det vil fremgå af det følgende sagsforløb fra en sag, der netop er afgjort af Sø- og Handelsretten, er det ikke altid entydigt, hvilken af eventuelle flere transporter, der er dækket af forsikringen.

I den konkrete sag havde forsikringstageren lager ét sted og administrationsbygning et andet (17 km væk), og hovedspørgsmålet i sagen var, om transport mellem lager og administrationsbygning forud for en hovedtransport til en køber i Polen, var omfattet af forsikringen.

Forsikringstageren, der er et dansk handelsfirma, som bl.a. handlede med trampoliner, havde hos sit forsikringsselskab tegnet en standard transportforsikring (Transmax police) med en supplerende forsikringsdækning, således at den totale forsikringssum udgjorde 6.700.000 kr. omfattende dækning af 17 trampoliner under disses transport til en køber i Polen.

Ifølge tillægspolicen var forsikringstageren Handelsfirmaets holdingselskab, og policen var tegnet på ejerens privatadresse. Forsikringen omfattede strækningen mellem firmaets administrationsbygning og destinationen i Polen.

Trampolinerne havde stået pakket i trækasser på Handelsfirmaets lager i hele leasingperioden, indtil de lørdag morgen den 9. juli 2005 blev læsset på en lastbil med trailer og kørt ca. 17 km til Handelsfirmaets administrationsbygning. Her blev lastbilen parkeret, idet den skulle henstå til mandag den 11. juli 2005 om eftermiddagen, hvor den skulle køres til Polen. Inden da var godset forsvundet og efter de forklaringer, der senere blev afgivet til politiet, blev lastbilen med trailer stjålet i løbet af formiddagen lørdag den 9. juli 2005.

Forsikringstageren anmeldte efter tyveriet et erstatningskrav på 6,7 mio. kr. - et krav, som Forsikringsselskabet afviste bl.a. under henvisning til, at transporten ikke var påbegyndt, og forsikringen dermed ikke dækkede, bl.a. efter et synspunkt om, at transporten mellem lager og administrationsbygning var en ?intern? transport. Sagen blev herefter af forsikringstageren indbragt for Sø- og Handelsretten.

Handelsfirmaets ejer og direktør forklarede i Sø- og Handelsretten, at han som forberedelse til transporten talte med en medarbejder fra Forsikringsselskabet om forsikring af trampolinerne under transporten. Den transportforsikring, som Handelsfirmaet havde, dækkede op til 2 mio. kr. Forsikringsmedarbejderen oplyste, at Handelsfirmaet kunne tegne en tillægspolice. De blev enige om at sætte værdien af trampolinerne til 6,7 mio. kr., som var den aftalte købesum. Forsikringsmedarbejderen nævnte ikke noget om, at det var en betingelse for forsikringsdækning, at trampolinerne blev kørt direkte til Polen.

Det blev skrevet ind i tillægsforsikringen, at der var tale om transport af 17 nye trampoliner pakket i trækasser, og at trækasserne under transporten ville være dækket af presenning.

Det aftaltes, at trampolinerne skulle leveres i Polen tirsdag den 12. juli 2005, og der blev faxet til forsikringsselskabet, at afgangstidspunktet for transporten ville ligge i perioden fredag den 8. juli 2005 til onsdag den 13. juli 2005.

Fredag den 8. juli 2005 kørte han til Hvidovre og læssede nogle vareprøver, som skulle med til Polen. Derefter kørte han retur til lageret. Han ankom til lageret lørdag den 9. juli 2005 ca. kl. 05.00. Her læssede han selv de 17 trampoliner på lastbilen.

Derefter kørte han lastbilen med trampolinerne de 17 km til Handelsfirmaets administrationsbygning og parkerede den med trampolinerne foran bygningen, idet planen var, at han om mandagen ville køre trampolinerne direkte til Polen.

I weekenden blev det besluttet at udsætte levering til om onsdagen på grund af forsinkelse hos den polske køber med at fremskaffe købesummen, og han forsøgte uden held at kontakte forsikringsmanden om dette spørgsmål.

Da han om tirsdagen den 12. juli ankom til Handelsfirmaets administrationsbygning for at hente lastbilen, var den væk, og han fik siden at vide, at lastbilen havde været væk siden lørdag, hvorefter sagen blev anmeldt til politiet.

I retten gjorde Handelsfirmaets advokat gældende, at transporten af trampolinerne til Polen i relation til forsikringen blev påbegyndt, da lastbil og trailer forlod lageret. Trampolinerne var da læsset på traileren, og der skulle ikke finde yderligere håndtering af trampolinerne sted før ankomst til leveringsstedet i Polen.

Det blev bestridt, at den første del af transporten fra lageret skulle betragtes som en intern flytning af trampolinerne for at forberede transporten til bestemmelsesstedet i Polen.

I forhold til vurderingen af tidspunktet for påbegyndelse af en transport blev det bemærket, at det ikke gjorde nogen forskel, at der undervejs blev gjort ophold, f.eks. for at chaufføren kunne overholde køre- og hviletidsbestemmelserne eller holde weekend. Et ophold på mindre en 3 døgn medfører ikke, at transporten først kan anses for påbegyndt, når et sådant ophold er tilendebragt.

Det var således uden betydning for transportens påbegyndelse, at lastbil og trailer blev parkeret ved administrationsbygningen i stedet for på en offentlig parkeringsplads, eller på en rasteplads.

Transmax-transportforsikringens vilkår var opfyldt, idet der alene til dækningsmæssig ikrafttræden fordres, at "de forsikrede genstande for at begynde transporten forlader pakhus eller lager på det for forsikringen gældende afgangssted".

Det i policen anførte afgangssted omfattede ikke kun lageradressen. For det første var der i tillægspolicen anført en anden adresse, og for det andet var der ikke grundlag for at indskrænke dækningen til én lokalitet, når der i basispolicen var anført flere forsikringssteder. Det relevante afgangssted under Transmax-policen og den supplerende forsikringsdækning omfattede således såvel lageradressen som øvrige adresser nævnt i policen.

Det blev endvidere af handelsfirmaet bestridt, at parkering af trailer og lastbil, efter at 17 km af transportstrækningen var gennemført, kunne anses for oplagring, der ikke var et led i transportens almindelige forløb. Henstillingen af lastbil og trailer ved administrationsbygningen var netop transportmæssigt begrundet i, at chaufføren ikke kunne fortsætte transporten mod bestemmelsesstedet i Polen på grund af køre- hviletidsbestemmelserne, idet han om fredagen den 8. juli 2005 havde brugt køretid på at køre til København og tilbage igen til sin bopæl. Kørsel med lastbil i Tyskland er ikke tilladt i weekenden.

Transporten fra Handelsfirmaets administrationsbygning til i Polen tager cirka 10 timer, og chaufføren kunne køre ruten i ét stræk, såfremt læsningen blev foretaget på forhånd, idet køre- og hviletidsbestemmelserne foreskriver en maksimal kørselsperiode på 10 timer, jf. bekendtgørelse 2005-06-29 nr. 688 bilag 3 artikel 6.

Hvis trampolinerne først var blevet læsset den 12. juli 2005, ville det ikke have været muligt at køre til Polen, uden at chaufføren undervejs skulle holde hvil, jf. bekendtgørelse 2005-06-29 nr. 688 bilag 3 artikel 8, idet tid brugt på læsning fragår i køretiden.

Tyveriet fandt sted få timer efter henstillingen af lastbilen, hvorfor der ingen sammenhæng er mellem den tid, bilen skulle have stået der og tyveriet.

Handelsfirmaets økonomiske tab som følge af tyveriet svarer til markedsprisen på de 17 trampoliner i alt 6,7 mio. kr., der er den pris, som Handelsfirmaet opnåede ved salget.

Forsikringsselskabets advokat gjorde gældende, at Handelsfirmaet hos Forsikringsselskabet havde tegnet en såkaldt Transmax-forsikring, der dækkede trampolinerne under disses transport til bestemmelsesstedet i Polen.

Transportforsikringen, der var omfattet af de almindeligt anvendte All Risk-vilkår, var ikke trådt i kraft på tidspunktet, hvor tyveriet fandt sted.

Den forsikrede transport til Polen kunne først betragtes som påbegyndt ved lastbilens afgang for at køre til bestemmelsesstedet i Polen. Forsikringstagerens interne transporter eller flytninger af egne varer for at forberede transporten til destinationen bragte ikke transportforsikringen i kraft.

Transporten lørdag den 9. juli 2005 af trampolinerne fra lageret til administrationsbygningen, der skete 3 dage før selve transporten til Polen skulle påbegyndes, måtte betragtes som en intern transport eller flytning, der ikke bragte transportforsikringen i kraft, og allerede derfor måtte sagsøgte frifindes.

Det blev særligt bemærket, at der var overensstemmelse mellem det anførte om ikrafttrædelsestidspunktet for forsikringen og afgangsstedet angivet i tillægspolicen. I tillægspolicen var det specifikt angivet, at transportens afgangssted var fra Handelsfirmaets administrationsbygning, og netop ikke lageradressen. Denne specificering var foretaget efter oplysninger modtaget fra Handelsfirmaet, hvilket viste, at det også havde været Handelsfirmaets egen forståelse, at den transport, der forudsattes forsikret, var selve transporten til Polen og ikke interne transporter mellem virksomhedens adresser.

Forsikringsselskabets advokat gjorde endvidere gældende, at hvis transportforsikringen mod forventning måtte antages at være trådt i kraft på tyveritidspunktet, dækkede den ikke, idet transportforsikringen ikke dækkede en oplagring, der ikke var et led i transportens almindelige forløb, hvilket udtrykkeligt fremgik af de Udvidede Danske Betingelser § 7.1.2.1, jf. transportforsikringens pkt. 3.A.2.a. Dette betød, at transportforsikringen alene dækkede ophold under transporten, som var direkte knyttet til selve afviklingen af transporten, medens transportforsikringen ophørte, så snart godset blev oplagret eller henstillet som følge af forhold, der ikke var direkte relateret til afviklingen af selve transporten. Det var i den forbindelse uden relevans, om tyveriet var sket i den første del eller i den sidste del af denne oplagringsperiode.

Da den af Handelsfirmaet foretagne oplagring ved administrationsbygningen på ingen måde kunne siges at være sket som et led i transportens almindelige forløb, men var begrundet i helt andre hensyn, navnlig hensyn til egen bekvemmelighed, dækkede forsikringen ikke under denne oplagring.

Handelsfirmaet gjorde endvidere gældende, at forsikringen dækkede med henvisning til bestemmelsen om rejseafvigelse angivet i transportforsikringens pkt. 3.B. Denne bestemmelse om rejseafvigelse, der var identisk med de Udvidede Danske Betingelser § 7.2 vedrørte usædvanlige ophold og andre rejseafvigelser, der skete under transportens afvikling. Bestemmelsen angav, at forsikringen tillige dækkede under sådanne uforudsete rejseafvigelser, forudsat forsikrede anmeldte dette til selskabet umiddelbart efter, at man fik kendskab hertil. I nærværende sag var der ikke tale om nogen usædvanlig rejseafvigelse, endsige usædvanligt ophold, dels fordi opholdet ikke var foretaget i forbindelse med rejsens afvikling, dels fordi opholdet var planlagt af Handelsfirmaet selv og derfor ikke udgør nogen - uforudset - rejseafvigelse.

Endelig blev det af forsikringsselskabet ex tuto (et fint ord for ?en sikkerheds skyld?) gjort gældende, at Handelsfirmaet ikke havde dokumenteret sit tab eller fremlagt pålidelige oplysninger om trampolinernes faktiske markedsværdi, som satte Sø- og Handelsretten i stand til at fastsætte en erstatning, herunder en skønsmæssig erstatning. Handelsfirmaets oplysninger om trampolinernes værdi var alene knyttet til en ukendt køber, som end ikke Handelsfirmaet selv vidste, hvem var.

Sø- og Handelsrettens tre dommere delte sig i to lejre.

To dommere fandt, at transporten fra lageret til administrationsbygningerne, der er beliggende cirka 17 kilometer nordvest for lageret, ikke var påbegyndelse af transport til Polen. Efter at trampolinerne var blevet læsset lørdag med henblik på kørsel mod Polen mandag eftermiddag, blev lastbilen henstillet ved administrationsbygningen. Denne henstilling kunne ikke anses som et led i transportens almindelige forløb, idet den hverken var sædvanlig eller nødvendig for at afvikle transporten, heller ikke når henses til Handelsfirmaets ejers ønske om at gennemføre i ét stræk. Disse dommere fandt således, at transporten ikke var påbegyndt, og transportforsikringen dermed ikke trådt i kraft på tidspunktet for tyveriet, og stemmer derfor for at frifinde Forsikringsselskabet.

En dommer fandt, at en transport som udgangspunkt var påbegyndt fra tidspunktet, hvor lastvognen forlod lageret. Læsningen og transporten fra lageret til administrationsbygningen skyldtes efter det oplyste hensynet til køre- og hviletidsbestemmelserne, således at transporten kunne gennemføres i ét stræk. Henstillingen samt afvigelsen fra den direkte rute til Polen kunne ikke anses for en deviation, der afbryder forsikringsdækningen, men lå derimod inden for en transportørs adgang til at udføre transporten på en for ham hensigtsmæssig måde. Da der ikke var skabt tilstrækkelig tvivl om, at varen havde den værdi, der var angivet i ordrebekræftelsen, stemte denne dommer for at tage Handelsfirmaets påstand til følge.

Det endelige og samlede resultat blev herefter det, de to dommere var nået frem til, og Handelsfirmaet må nu vurdere, om sagen skal indbringes for Højesteret.

-----