hrTransportuddannelse er kommet fint fra start
Hjulene kører hurtigt i Danmark, - det kommer ikke bag på nogen - og der er mangel på arbejdskraft. Alle brancher efterlyser kvalificeret personale, og transporterhvervet er ingen undtagelse med chaufførmangel, mangel på lagerarbejdere, speditører og it-eksperter. Men ikke mindst det blå Danmark , der med en samlet beskæftigelse i danske rederier på omkring 30.000 mennesker årligt indsejler 16 procent af Danmarks samlede valutaindtjening eller mellem 150 og 160 milliarder kroner, er i bekneb for folk.
Under sloganet ?Fremtiden i dine hænder? har Syddansk Universitet, Esbjerg, med direktør Kresten D. Nedergaard i spidsen derfor skudt en relativt ny masteruddannelse i gang, Master i Transport og Maritim Management, der henvender sig til studerende og medarbejdere, der er på vej til en ledende stilling inden for rederivirksomhed, logistik, havneadministration eller transportvirksomhed. Er du det, er MTMM en oplagt mulighed for at forbedre dine forudsætninger.
En god hjælpMasteruddannelsen har nu været i gang siden 1. september 2006. På det allerførste hold var ni kursister tilmeldt fra starten. I dag er der otte tilbage, heriblandt Benny Gade Hansen, der er fastansat konsulent i Søfartsstyrelsen.
- Jeg har tilmeldt mig MTMM, siger Benny Gade Hansen, for at tilføre min maritime faglige baggrund flere kompetencer, således at jeg bliver bedre rustet til at analysere komplekse problemstillinger i kombination med en forståelse af den globale søfarts rammevilkår.
Benny er sagsbehandler på områderne sønæring, bemanding og uddannelse, og MTMM uddannelsen har derfor allerede vist sig at være en god hjælp i hans daglige arbejde: - Jeg har en skibsførereksamen fra december 1989, og så har jeg taget nogle merkonomkurser. Og der er ingen tvivl om, at master-uddannelsen har givet mig et nyt tankesæt. Jeg har fået et bredere perspektiv på tingene. Jeg forventer at blive færdig sommeren 2008, og min overordnede vurdering af uddannelsen er, at den er god, og desuden at ledelsen er fleksibel og lydhør overfor de studerendes forslag.
Hårdt arbejdeMTMM kursisterne passer deres normale job samtidig med studierne.
- Vi arbejder samtidig med, at vi klarer Master-uddannelsen, siger Ivar Svane, der er en af fem sø- og havnelodser i Kalundborg Havn.
- Og det kan da godt være svært at nå det hele. Der skal i hvert fald arbejdes hårdt de cirka tyve timer om ugen, studiet kræver. Men jeg fortryder ikke, for der var med god grund, at jeg tilmeldte mig. Jeg ville have mere viden om det, som foregår omkring os alle i disse år ? der er også mange nye måder at anskue forretning etc. på, hvilket naturligvis også stiller krav til os ansatte.
- At vi engang har gået på skole for 20 år siden, holder ikke vand længere. Der skal efteruddannelse og mere skole til for at vi bedre kan kapere de forandringer og nye arbejdsbetingelser, som opstår som følge af den hastighed, samfundet her og omkring os forandrer sig med, siger han.
? Den danske lodstjeneste står jo overfor store forandringer i og med liberaliseringen pr. 1. december sidste år og den deraf følgende skærpede konkurrence, vi kan forvente fremover.
Ivar Svane har arbejdet som lods siden 1996. Han tog i 1985 styrmands- og skibsførereksamen og førte kemikalietankbåde indtil 1995.
Kort vej fra idé til virkelighed
Mikkel Gleerup er havnechef på Rømø, og det har han været i to år. Han har også været tilmeldt MTMM uddannelsen lige fra starten i september 2006. Han siger:
- MTMM uddannelsen er kendetegnet ved kort vej fra idé til handling. Får man som studerende en idé for fremtiden på studiet, så er der ikke langt fra præsentation til implementering. Hele instituttet er meget fokuseret på at levere undervisning og miljø i topklasse.
- Fagene og underviserne er håndplukkede med henblik på at skabe en unik helhed, der samlet giver en række værktøjer til at løse de problemer, vi har i dagligdagen og i fremtiden. Fagene relateres i vid udstrækning til de problemer, den enkelte oplever i sin nuværende arbejdssituation, og der løses opgaver med udgangspunkt i de opgaver, man sidder med der hjemme. MTMM er helt klart den teoretiske overbygning, der gør, at man kan løfte opgaver op på et højere niveau.
- Jeg ønskede at opkvalificere mig til nye og større udfordringer, fortæller Mikkel Gleerup. - Jeg har en femårig kontrakt med Rømø Havn, og når den er udløbet, vil jeg til udlandet. Her er Masteruddannelsen genial, for den er international ? da meget foregår på engelsk ? og den viden, vi har erhvervet og som kan føres direkte over på vort nuværende arbejde, den viden føler jeg også kan omsættes til udlandet.
AdgangskravDu har adgang til Masteruddannelsen, hvis du har en relevant professionsbachelor, HD. Diplomuddannelse eller en akademisk bachelor- eller kandidatuddannelse og mindst to års relevant erhvervserfaring. Har du en anden uddannelse ? som for eksempel maskinmester ? foretager instituttet en individuel bedømmelse af din ansøgning.
Undervisningen er rettet mod erhvervsaktive fra hele landet og fremmøde er derfor begrænset til én gang om måneden. Uddannelsen kombinerer innovation og forretningsudvikling, Supply Chain Management, international økonomi, Human Ressource Management, risikostyring og Transport- og Søret. Den er to-årig og koster omkring 100.000 kroner.
-----