Det er sandelig blevet forår, tænkte fluen, da den så, at dens faste residens, vindueskarmen i vognmandens kontor pludselig var blevet grøn. Adskillige store grønne potteplanter var blevet anbragt mens fluen tog sig en lille lur.

Fluen var dog ikke bange for at prøve noget nyt. Bare der ikke havde gemt sig edderkopper nede i en af potteskjulerne. Og spiselige det var de næppe, men grønt er godt for øjnene, tænkte den. Fluer har jo temmelig mange øjne.

Vognmanden kom ind lidt senere på morgenen og stillede sig hen til planterne og pillede lidt i dem. Det ville nu ligne ham dårligt pludselig at være blevet forvandlet til hobby-blomstergartner.

Og fluen kunne se, at han hurtigt tabte interessen for botanikken. Han havde før haft planter i vindueskarmen, men det var udelukkende fordi hans kone var kommet med dem, og de var altid gået ud ret hurtigt. Blomster har et eller andet kompleks med vand.

Vognmanden talte som sædvanlig i telefon, og fluen kunne opfatte, at det var noget med nye lastbiler.

Så kom fluen i tanker om, at blomsterne måske havde at gøre med firmaets nye grønne profil, hvor man jo helst skulle sidde i mørke for at spare på strømmen. Der skulle spares energi overalt, hvor det var muligt. Selv syntes fluen, at den var ret god til at spare energi. Den kunne sidde lige så stille i vindueskarmen i timevis uden at røre en vinge. Det var dens bidrag til nedbringelse af den globale opvarmning.

Der var flere gæster på kontoret den formiddag, og fluen forstod, at chefen var i markedet for et større indkøb af nye lastbiler. Der havde jo været en del diskussioner med bogholderen om, hvorvidt købet virkelig behøvede være så stort.

Men vognmanden var ikke i tvivl. - Vi skal have otte.

I alle årene havde chefen haft en svaghed for kraftige motorer. Han kunne lide, at køretøjerne kunne klare enhver situation, selv om han vist nok måtte erkende, at han egentlig havde lidt flere hestekræfter i stald, end der strengt taget var økonomisk belæg for.

Og bogholderen var jo ond nok til at vise sort på hvidt, at der ikke var behov for de største motorer i flåden. Heller ikke miljømæssigt var det nogen fordel. Tværtimod.

Men vognmanden havde lige præcis fået kig på nogle modeller, som både havde pæn stor ydelse og Euro 5 motorer.

- Som du ser, kan man i dag kombinere tingene på en ny måde. Jeg har aldrig talt om, at vi skulle have motorer som til et containerskib, men det er rart at have en anelse overskud på hestekræfter.

Bogholderen var kommet ind og kiggede på den brochure chefen havde rakt ham. Han nikkede.

- Ja, det er da helt i orden med mig. Prisen ser fornuftig ud alt taget i betragtning.

Vognmanden klemte øjnene lidt sammen. Fluen kunne fornemme, at han tænkte "det gik vist lidt for let det her".

Chefen havde for flere år siden bedt bogholderen om at være hensynsløst ærlig over for ham i pengespørgsmål - og ikke stikke noget under stolen. På den måde var de sparringspartnere i mange spørgsmål, selv om bogholderen ind i mellem modererede sine udfald, hvis han kunne se, at vi ville ramme knock out.

- I øvrigt var det vist dig selv, der sagde, at det ikke er legetøj men produktionsmidler, da der var en, der havde gejlet en af vognene for vildt op.

Ja, og det mener jeg stadig. Men hvis man kan få opfyldt flere af sine professionelle behov på én gang, er der ingen grund til at vælge den kedeligste løsning. Har du set, hvad de nye modeller kan. Det er en ren nydelse.

- Jamen, jeg siger dig jo ikke imod. Det er ok. Vi får intet problem med at finansiere købet, og hvis bare vi kan blive ved at holde på de gode chauffører, så går det jo sagtens.

Vognmanden var stadig ikke helt rolig. - Alligevel er der noget, der siger mig, at du ikke er helt med på den.

- Du indførte en miljøprofil i firmaet, selv om jeg syntes, at netop det projekt blev alt for dyrt i uddannelse og investeringer. Men jeg må jo indrømme, at det var rigtigt set. Flere af de nye kunder er gode kunder, som nok ikke var kommet, hvis vi ikke netop havde haft det trumfkort.

Chefen grinede. - Så det her er altså min belønning, fordi jeg havde ret. Du er parat til at gøre afbigt fordi, du rådede mig alt for forsigtigt.

- Nej, sagde bogholderen i let modstrid med sandheden.

- Faktisk, sagde vognmanden, var jeg glad for dine indvendinger. De gjorde jo, at jeg lige standsede op og valgte en lidt mindre forkromet udgave af projektet. Og vi gennemførte jo også flere af elementerne selv, uden ekstern rådgivning.

Vognmanden hev en pakke kiks op af skuffen og bød bogholderen, som dog - i modsætning til fluen - var lidt skeptisk: - Nu er det vil ikke sådan nogen over-økologiske sukkerfri og appelsinfri nogen, som smager af tang og rugbrød.

Det viste sig at være chokolade kiks, om end i en mere sund indpakning.

- Du kender mig da. Alting med måde. Der er jo ingen grund til at bliver fanatiker.

Fluen var stærkt optaget af den umiddelbart forestående krummeproduktion, og havde allerede gjort sig tanker om lager-mulighed i den nye urskov i vindueskarmen.

-----