23948sdkhjf

Tvivl om DB-privatisering

Tyske socialdemokrater vil løbe fra aftale om en privatisering af Deutsche Bahn, trods massiv og statsstøttet kommercialisering af gods- og logistikaktiviteterne.

Tyske socialdemokrater vil løbe fra aftale om en privatisering af Deutsche Bahn, trods massiv og statsstøttet kommercialisering af gods- og logistikaktiviteterne.



Dermed er der usikkerhed om, hvorvidt den statsejede gigant på transport- og logistikområdet bliver privatiseret. Deutsche Bahn har siden starten af 90’erne gennemført massive opkøb i logistiksektoren. EU-Kommissionen har tolereret den statsfinansierede opkøbsgalop, under forudsætning af en fremtidig privatisering. Det gælder også Deutsche Post, der har gennemgået en tilsvarende statsbetalt kommercialisering i direkte konkurrence med private aktører på transport- og logistikmarkedet.

Arbejdspladser

Da regeringsgrundlaget for den kristendemokratiske/socialdemokratiske koalitionsregering blev forhandlet, var der enighed om at fortsætte den tidligere rød-grønne regerings privatiseringsprogram af blandt andet de tyske statsbaner – Deutsche Bahn.

Men nu er der voksende modstand mod en privatisering i den socialdemokratiske forbundsdagsgruppe. En modstand, der har opbakning i fagbevægelsen og hos tyske miljøorganisationer.

Modstanden skyldes officielt en skepsis overfor en privatisering af persontrafikken og den samlede baneinfrastruktur, men er reelt udtryk for et ideologisk og ikke mindst arbejdsmarkedspolitisk modangreb fra venstrefløjen i det tyske socialdemokrati. Man frygter simpelthen tabet af tusindvis af arbejdspladser, når den statsejede kolos kommer på private hænder.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063