Ny Freelander
Den nye generation af Landrovers succesfulde lille SUV Freelander er nu kommet til Danmark. Bilen er forbedret på praktisk taget alle punkter, hvis man ser på den nye Freelander med asfaltbriller. Designet virker langt mere civiliseret ? hvilket nogen vil begræde ? både ude og inde. Teknisk har bilen fået et større løft, med markant bedre køreegenskaber på vej.
Den nye Freelander er udstyret med Landrovers Terrain Response, der angiveligt gør offroad kørslen meget nemmere for chaufføren.
En kort testtur på Landrovers mobile terrænbane viste, at den nye Freelander har arvet en pæn portion Landrover talenter. Men den forholdsvis beskedne frihøjde og fraværet af reduktionsgearet sætter en naturlig begrænsning på terrænløjerne.
Landrover tilbyder Freelander med to nye motorer med langt flere kræfter end motorerne i den forgængeren. Dels en 3,2 liters i6 benzinmotor med 233 hestekræfter (171 kW) og dels en 2,2 liters TD4 dieselmotor med 160 hestekræfter (118 kW). Begge motorer er angivligt mindre tørstige end forgængeren.
Motorerne trækker med permanent, intelligent firehjulstræk.
-----