Danske transportvirksomheder har igennem længere tid råbt vagt i gevær, fordi de mangler fagligt dygtige medarbejdere til at udføre transporterne. Ikke mindst lastbilchauffører har tilsyneladende været så stor en mangelvare, at det vil sætte en stopper for fremtidig vækst og udvikling ? med mindre politiske indgreb hurtigt sættes i værk, - forlyder det fra transportindustrien.

Men hvordan forholder det sig egentligt? Er det umuligt at få velkvalificeret arbejdskraft til transportvirksomhederne i dagens Danmark? Eller er det holdningen til de udenlandske medarbejdere, det kniber med?

Det spørgsmål stiller transport og logistikdirektør Stephan Neben, Globel Logistik, der har specialiseret sig i rekruttering og indslusning af udenlandsk arbejdskraft inden for chauffør-, lager- og mekanikerområdet.

- Vi har mange emner, der er meget interesseret i at komme op til Danmark og arbejde inden for transportindustrien. Men ? baseret på mine samtaler med virksomhederne ? vil jeg tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, hvor reel arbejdsmangelen inden for transporterhvervet egentligt er, siger han, - for virksomhederne vil ikke ansætte de udenlandske medarbejdere. Så vil de hellere lade bilerne stå.

- Vi har siden 1. november 2006 arbejdet med afsætning af fagligt kvalificeret arbejdskraft til transportindustrien bredt, især med fokus på chauffører, lagerpersonale og mekanikere til lastbil og bus. Og vi har fundet ud af, at holdningen til at ansætte udenlandsk arbejdskraft ikke er helt så positiv, som vi havde forventet.

- I Danmark bryster vi os af at være internationale, og det skulle i realiteten også gælde på arbejdsmarkedet. Men der hopper kæden af.

- Jeg var tidligere ansat i en virksomhed, der beskæftigede sig med national distribution.

Vi startede notorisk hver dag med at konstatere, at vi manglede cirka en halv snes chauffører ud af de totalt set 200, der var til rådighed. Henvendelser til en række vikarbureauer ? specielt i højsæsonen - gav ikke noget resultat, selvom de gjorde deres bedste for at hjælpe os.

Problemet var, at man kun ville acceptere kvalificeret, dansk arbejdskraft, og den fandtes ikke.

- Selvfølgelig kom der også en række mindre seriøse ansøgninger fra ikke fagligt uddannet personale, fortsætter Stephan Neben, - men det var virksomhedens indtryk, at disse ansøgere egentligt helst ville have et ?nej? for at kunne blive i systemet. Og så valgte man i stedet at lade et tilsvarende antal lastbiler stå stille og undgik at bruge den udenlandske arbejdskraft.

- På et tidspunkt, hvor mangelen på arbejdskraft gjorde meget ondt, besluttede man at forsøge med ansættelse af to tyske chauffører. Den ene holdt et par dage, han blev simpelthen frosset ud af de andre, - og den anden holdt en uge, inden han havde fået nok. Vi er slet ikke så gode til at lukke op for de fremmede, - og jeg må indrømme, at det er mit indtryk, at danskernes indstilling til udenlandsk arbejdskraft generelt er negativ.

Stephan Neben har hørt mange forklaringer i sin tid som direktør for Globel Logistik. Nogle bedre end andre.

? En af vore store kunder, en dansk natdistributør på det indenlandske område, ville gerne bruge alle nationaliteter chauffører, bare de var fagligt dygtige ? og kunne tale dansk.

- Når jeg gik kunden på klingen med hensyn til sprogkravet, fik jeg at vide, at det var nødvendigt, ? af hensyn til kunderne og den service, virksomheden plejede at yde kunderne.

- Problemet var bare, at den pågældende transportvirksomhed ? der kørte natdistribution - så godt som aldrig kom i direkte kontant med private kunder, for hvem sproget var så vigtigt. De kom kun i forbindelse med en slutbruger, når der opstod store forsinkelser, og de måske blev omdirigeret og skulle aflevere godset hos en privat. Så kunne det i få tilfælde muligvis medføre et sprogmæssigt problem, hvis det var en polsk eller tysk chauffør.

- Men der er kun et problem, hvis det er slutbrugeren, der skal tage imod varerne. Skal godset afleveres hos en virksomhed, er der ikke nogen sprogbarriere, for her taler de fleste medarbejdere et - eller måske flere - fremmedsprog.

Der er ingen tvivl om, at det er interessant for udenlandsk arbejdskraft at få arbejde i Danmark, hvor lønnen er høj. Det gør arbejdet attraktivt i forhold til hjemmemarkedet.

Det bekræfter Stephan Neben også. ? Vi kan jo kun få udenlandsk arbejdskraft, hvis vi ansætter dem i den danske virksomhed til den danske takst. Det er klart, at vi ikke kan lokke udlændinge til at hjælpe os, hvis vi hyrer dem i et udenlandsk selskab, hvor lønnen er også er lav. Bare for at illustrere forskellen kan jeg fortælle, at en tysk chauffør på en komprimatorbil i Tyskland får 9 EU, mens den tilsvarende timeløn i Danmark er 17EU. Og derfor er der faktisk en del tyske chauffører, der er villige til at tage arbejde i Danmark, måske endda over en længere periode.

Danskerne står tilsyneladende ? som det ofte tidligere er vist ? ret alene med ulysten til at åbne arbejdsmarkedsdørene for udlændinge ? selvom integration på arbejdsmarkedet ? som det også ofte er påpeget ? nu er nærmest livsnødvendighed. Hos vore nabolande ? som vi ynder at sammenligne os med ? er fordommene ikke nær så fremtrædende.

- Globel er godt indarbejdet i Norge, hvor vi siden 2005 har løst mange virksomheders problemer med manglende arbejdskraft.

Der har man ingen berøringsangst overfor udlændinge, selvom de i realiteten har samme sprogproblemer, som vi har i Danmark.

- Nordmændene tackler udfordringen på en helt anden måde!

- De siger: - Vi prøver det af, fordi vi kan se, at det er nødvendigt. De er langt mere nytænkende, end vi er i Danmark, og det er de, fordi de gerne vil bevare det serviceniveau, kunderne er blevet vænnet til. Men de er naturligvis observante, hvad angår de juridiske spørgsmål. De vil gerne sikre sig, at alt går rigtigt til, - især når det drejer sig om polsk arbejdskraft - at der er opholdstilladelse og arbejdstilladelse, så de ikke får en sag på halsen på et senere tidspunkt.

- Vi er på vej med etablering af selskab i Sverige, hvor vi har færdiggjort en række markedsundersøgelser. Alt tyder på, at interessen for udenlandsk arbejdskraft er til stede, - og behovet er der i hvert fald også.

- Det samme gælder England, der også er langt mere omstillingsparate end vi er. Her er vi i kontakt med en dansk indenlandsk distributør med aktiviteter i England og Norden. Vi forhandler med virksomheden om levering af 20 chauffører, fortrinsvis af polsk afstamning, fordi polakkerne er langt bedre til engelsk end for eksempel tyskerne.

- Tyskland, der stadig har omkring fire millioner arbejdsløse, er også et interessant marked for os. Problemet er bare, at vi ikke kan få tyske chauffører afsat ? det er som om, man ikke kan køre lastbil, når man kun kan tysk eller engelsk. Jeg indrømmer, at kommunikation er et vigtigt handelselement, og at det kan være frustrerende, hvis man ikke kan forstå hinanden, men det er vel kun et problem, når der er direkte kundekontakt.

- Transportindustrien er en international branche, og disponenter og andre medarbejdere i virksomhederne er som regel dygtige til at forstå og udtrykke sig enten på engelsk eller tysk. Og vi gør et stort arbejde med vore medarbejdere, for vi sender de udenlandske chauffører, som vi har kontakt med, til undervisning i dansk sprog og service, inden de bliver sendt videre til virksomhederne, slutter Stephan Neben fra Globel Logistik.

-----