Markedet stiger, men kapaciteten mangler..
- Desværre nej, siger Jakob Persson, vicelufthavnschef på Vagar. Forholdet er, at belægningen generelt har været så høj i februar, at Atlantic Airways, der jo i dag igen er eneste operatør, har været nødt til at flyve et par rene fragt- og postflyvninger, vel to-tre afgange, i februar. Dermed lykkedes det både at løfte de mange passagerer og sikre fragtens fortsatte fremgang.
Faktisk gik luftfragten på Atlantic Airways? ruter på Vagar frem med hele 37.9 procent. Men det skal retfærdigvis siges, at voluminerne jo fortsat er relativt små, nemlig 39.4 tons i februar. Til gengæld gik luftposten ned med 19.6 procent til 31.9 tons, og det skabte jo også lidt ekstra plads til fragten..
- Det er tydeligt, at der er behov for flere frekvenser på flyvningerne på Vagar. Som det er nu, er belægningen nærmest ?urimelig? høj, hvis man kan sige det, siger Jakob Persson. Men en dyberegående udvikling er jo ikke lige om hjørnet. Jeg har ikke hørt om nye projekter i retning af nye luftfartsselskaber, der vil flyve på vore ruter..
Moderniseret lufthavn- På lidt længere sigt sætter vi vores lid til den længe efterspurgte udvidelse af vores for korte bane, samt anlæg af en ny passagerterminal. Forholdene for vores passagerer er mildt sagt utidssvarende, selvom alle tager det med godt humør.
- I princippet blev der på Koldingmødet i 2006 enighed mellem Danmark og Færøerne om overdragelse af Vagar Lufthavn til Færøerne samtidig med løfter om en finansieringsmodel for de nødvendigt arbejder for modernisering og udvidelse af lufthavnen.
- Denne sag kører for så vidt efter planen, og den er fortsat på det politiske plan, hvor vi tør håbe, at den bliver færdigbehandlet i både Lagtinget og Folketinget inden for en måneds tid. Når det er sket, er sagens formalia i orden.
- Det vil så danne afsæt for en opstart på planlægning og projektering af de fornødne arbejder, således at de kan lægges ud i en licitation. Jeg har svært ved at forestille mig, at planlægningsarbejdet vil kunne gøres færdig i 2007, så en licitation vil kunne ventes i 2008.
Større fly- Alt i alt forestiller mig muligheden af, at vi kan have færdiggjort de nye arbejder inden for en treårs-periode, og så er situationen helt ny. Så kan vi modtage og afsende større fly, som eksempelvis fly af A340-familien eller den nye generation af Boeing 737, og dermed vil vi opnå den kapacitet, der kan modsvare markedets behov.
- Disse beslutninger ligger imidlertid et helt andet sted, nemlig hos Atlantic Airways, der skal udvikle en omfattende flådestrategi for at udvikle sig i den retning, man ønsker, siger Jakob Persson.
-----