Ingen er vist i tvivl om at udviklingen inden for nichen kran- og specialtransport kører hurtigt for tiden. Erhvervslivet har tryk på kedlerne, og selv om vi endnu befinder os i vintersæsonen, er der fortsat meget liv i kran- og specialtransporterne.

Det har samtidig medført en meget stor investeringslyst inden for branchen de sidste par år.

Men kan det blive ved? Det spørgsmål er meget relevant og stilles ofte.

Og svaret er nok, at så længe der er gang i byggeriet, og industrien producerer på højt blus, så vil der også være gang i specialtransporterne og kranerne.

De lastbilmonterede kraner bliver større og større i trit med, at der skal løftes flere større emner højere op og længere ud.

Det hele skal også ske temmelig hurtigt, man må helst ikke holde i vejen for længe, så det stiller også krav om, at kranen hurtigt kan gøres hejseklar, udføre opgaven og forsvinde igen. Derfor må man have det allernyeste udstyr for at kunne leve op til kravene.

På blokvognsområdet er situationen den samme. Vindmølledele bliver større og større og skal fortsat transporteres fra produktionssted til maler, og fra maler til opstillingsstedet.

Samtidig begynder samfundet at skrue bissen på.

Mange har svært ved at tolerere disse transporter, de ligger jo i vejen, når repræsentant Hansen kommer farende i sin gulpladede bil med lidt højere hastighed end det er tilladt og måske en håndholdt mobiltelefon for øret. Eller fru Jensen, der skal skynde sig hjem og hente børnene i børnehaven. ?De kan bare køre om natten?, lyder det ofte.

Men hvem har mest ret, når det virkelige problem er, at samfundet ikke har udbygget infrastrukturen i takt med den øvrige udvikling.

For det hjælper ikke at sige, at mølletårnene bare kan sejles omkring. Fabrikkerne, der laver mølletårne, og malerværkstederne ligger som regel ikke lige ved en havn, og ofte glemmer man i debatten, at det er fint nok at sejle godset.

Men det kræver, at der er virkelig meget store mængder til afskibning på samme tid, og det er ofte svært. Møller udskibes som hele sendinger, så tårne, huse, nav og vinger skal samles på én havn og udskibes.

Politikerne bør også snart få øjnene op for den uholdbare situation, man har bragt hele serviceringen af sværgodstransporterne ud i. Følgebilerne er blevet rene stedbørn på grund af de fuldstændige efter mange mening vanvittige danske afgiftsregler.

En fører af en dansk registreret følgebil på gul nummerplade må ikke have en ordentlig seng at sove i, når vedkommende kører rundt i en hel uge og eskorterer overdimensionerede transporter.

En tilsvarende tysk registreret følgebil må derimod gerne være udstyret med al tænkeligt udstyr så som fast seng, køleskabe, køkkenfaciliteter m.v. -. og de må gerne køre i Danmark.

Men fra skatteministerens side er der tilsyneladende ingen forståelse. Og det hjælper heller ikke at købe biler på hvide nummerplader til formålet. Vi har på redaktionen kendskab til en aktør som benyttede biler, hvor der var betalt fuld afgift. Så får man godt nok løst problemet med udstyret i vognen, men så må udgifterne til køretøjet lige pludselig ikke fradrages i regnskabet, og vognen bliver da også uforholdsmæssig for dyr sammenlignet med udenlandske aktører.

Så det er op til politikerne at få taget en beslutning om, hvorvidt der skal være et sådant erhverv i Danmark, eller om det skal flages ud til nabolandene. Den nuværende situation forekommer helt uholdbar.

Formanden for Kran Blok ERFA, Vognmand Frank Segall udtaler:

- Det er politikerne, der skal vurdere hvilke vilkår særtransportbranchen har, herunder de vilkår som gives ledsagebilerne, men politikere skal huske, at når vi kører land og rige tyndt, så er det ikke for sjov! Så er det for at bringe produkter fra den svære industri i ud til forbrugerne, ofte i udlandet, og dermed sikre, at vi i Danmark har disse virksomheder, siger han og tilføjer:

- Vindmølleindustrien, betonelementindustrien og produktion af landbrugsmaskiner samt andre store maskiner skaber ufattelig mange arbejdspladser i Danmark, såvel i produktion, som i udvikling ? og vi kan kun beholde den flotte plads, vi har i verdensbilledet ved at følge den udvikling kunderne efterspørger ? nemlig større møller, større elementer, større og mere effektive landbrugsmaskiner, siger Frank Segall.

-----