Ny kranvogn til østjysk vognmand
Vognmand Jens Peter Jensen, der er indehaver af EMJ-Transport A/S i Galten, fik forleden leveret en ny fireakslet kranvogn.
Dette er endnu et tydeligt et tegn på den forholdsvis store vækst, den del af branchen, der beskæftiger sig med kran- og specialtransport, gennemgår i denne tid. Ordrebeholdningen er større end nogensinde, og når der rigtig er gang i byggeriet, kan det være svært at opdrive en lastbil med en stor kran.
EMJ-Transport A/S har da også ekspanderet på andre områder det sidste års tid. Virksomheden har fået leveret flere nye specialtrailere, ligesom der er flere i ordre.
Konstant udlejetDesuden tog man sidste år en ny hal i brug på firmaets adresse i Skovby ved Galten. Der er tale om en kombineret servicehal og et lagerhotel med sværgodslager, hvor en stor del af lageret konstant er udlejet.
Den nye lastvogn med kran er en Scania R500 8x4, opbygget med en EFFER 850 kran samt en komplet kran- og skammelopbygning. Vognen er leveret komplet med chassis, kran og opbygningen af EFFER Krancenter, der er en del af Dieselhuset A/S i Silkeborg.
Med monteret flyjib rækker kranen fuldhydraulisk 34 meter, og monteres der et manuelt udskud, er den maksimale rækkevidde 38,25 meter, hvor løfte-evnen er 400 kg.
-----