Skibene har i århundreder haft brug for forskellige former for fysisk assistance for at kunne komme "helt i mål", uanset om dette har skullet ske ved trækning (slæbning) eller skubning (bugsering). De tilsvarende engelske udtryk er "tug and tow".

Før bugserbådens opfindelse måtte skibene enten blive liggende på reden eller selv sørge for at varpe sig helt på plads, hvilket vil sige, at skibet ved hjælp af ankre og spil halede sig i land ved egen kraft.

Bugserbådens egenskaber måles sædvanligvis ved angivelse af trækkraften - pæletrækket, hvilket er udtryk for den vægt, bugserbåden kan trække uden selv at være i fart, og som det vil fremgå nedenfor, spiller netop trækkraften en naturlig og central rolle ved vurderingen af slæbebådens egenskaber. Den tilsvarende engelske term er bollard.

Ligesom inden for de fleste andre discipliner, der falder ind under sørettens sfære, har bugserselskaberne deres egne forretningsbetingelser.

Rederorganisationen Bimco udgiver således Towcon, der anvendes ved lumpsumaftaler, og Towhire, der primært anvendes på lejebasis fra dag til dag - daily hire.

Af Bimco's Towcon-regler fremgår følgende om bl.a. opgavefordeling og ansvar:

"12. Tow-worthiness of the Tow

(a) The Hirer shall exercise due diligence to ensure that the Tow shall, at the commencement of the towage, be in all respects fit to be towed from the place of departure to the place of destination.

(b) The Hirer undertakes that the Tow will be suitably trimmed and prepared and ready to be towed at the time when the Tug arrives at the place of departure and fitted and equipped with such shapes, signals, navigational and other lights of a type required for the towage.

(d) No inspection of the Tow by the Tugowner shall constitute approval of the Tow's condition or be deemed a waiver of the foregoing undertakings given by the Hirer.

?

18. Liabilities

2. ?

(b) The following shall be for the sole account of the Hirer without any recourse to the Tugowner, his servants or agents, whether or not the same is due to breach of contract, negligence or any fault on the part of the Tugowner, his servants or agents:

(i) Loss or damage of whatsoever nature, howsoever caused to or sustained by the Tow.

(ii) Loss or damage of whatsoever nature caused to or suffered by third parties or their property by reason of contact with the Tow or obstruction created by the presence of the Tow.

I lighed med de fleste andre "forretningsbetingelser" skal Towcon i udgangspunktet være aftalt mellem parterne for at finde anvendelse og det var bl.a. denne problematik den følgende sag, der for nylig blev afgjort af Sø- og Handelsretten, drejede sig om.

I begyndelsen af 2004 kom direktøren for selskabet Brainstorm i forbindelse med ejeren af en ældre færge, som direktøren ønskede at købe med henblik på at indrette den til bolig for sig selv og som musikstudie til brug for selskabet Brainstorms virksomhed. Forud for handlen ønskede Rederen båden undersøgt på værft. Parterne aftalte derfor, at Rø - for Brainstorms regning - skulle bugseres fra København til Gilleleje Bådeværft, hvor den skulle beddingsættes med henblik på inspektion.

I en e-mail af 11. august 2004 fremsatte Bugserfirmaet tilbud om at bugsere båden fra København til Gilleleje og senere retur til København, til en pris à 15.000 kr. pr. tur. I e-mailen anførtes nærmere vilkår for bugseringen, herunder var der anført: "Kontrakt: BIMCO Towcon C/P".

I en e-mail af samme dag fremsendte Bugserfirmaet tilbud om forsikring fra Tryg. Forsikringssummen var på 2,4 mio. kr., "begrænset kasko". Præmien var på 5.000 kr. I en e-mail af 13. august 2004 fremsendte Bugserfirmaet forsikringsbetingelserne til Rederen, der svarede i en e-mail af 14. august 2004: "Fint, jeg får besked på mandag om hvornår Gilleleje kan tage skibet".

Den 7. september 2004 skrev Rederen bl.a. følgende til Bugserfirmaet:

"Nu har jeg talt med flere personer hos jer

og vi er blevet enige om, at Færgen Rø ?

skal flyttes til Gilleleje ?

og siden hen retur til København ?

Prisen er kr. 15.000,- pr. vej

en tillægsforsikring på kr. 5.000,- som I har beskrevet i vedhæftede mail.

Forsikringen gælder både for udtur og hjemtur.

?"

?"

Den 9. september 2004, kl. 18.00, påbegyndtes bugseringen fra København til Gilleleje. 9,5 time senere, omkring kl. 3.30 natten til den 10. september 2004 ankom Rø til Gilleleje Bådeværft.

Efter gennemgang af skibet købte Rederen Rø af Sælgeren.

Til brug for forsikringsselskabets udarbejdelse af police havde assurandøren besigtiget Rø forud for bugseringen. I rapport af 10. september 2004 på baggrund af en besigtigelse den 9. september 2004 anførte han bl.a., at husbåden ikke havde nogen vandtæt opdeling under dæk, at båden havde en automatisk virkende lænsepumpe samt en generator, der kunne forsyne den med strøm under slæb, og at det "på grund af den dårlige vandtætte integritet" blev krævet, at slæbebåden skulle sætte en ekstra dieselpumpe ned i båden.

Af forsikringspolicen, der er udstedt den 15. september 2004 med Bugserfirmaet som forsikringstager, fremgår under "særlige vilkår", at forsikringen dækker, når betingelserne for erstatning for eller som for totaltab er opfyldt, samt bjærgeløn, erstatning til tredjemand ved sammenstød samt partielle brandskader, og der skulle fastsurres en ekstra automatisk virkende lænsepumpe ombord. Brainstorm har bestridt at have modtaget policen og de angivne vilkår. Endvidere er om lænsemateriel anført, at "under slæb skal pumpemateriellet forefindes ombord fastgjort (surret) og klar til indsat, benzindrevne pumper bør undgås".

Fakturaen for 1. bugsering blev betalt. På denne faktura er anført, at for assistance og slæbning gælder Scandinavian Tugowners Standard conditions af 1959, revised 1974/85. Endvidere er der angivet en rentesats svarende til 1,5% pr. påbegyndt måned.

Den 29. september 2004 blev Rø bugseret tilbage til København af et bugserfartøj. Bugseringen tog ca. 6,5 time. Ved ankomsten til Christianshavn konstaterede bugserfartøjets mandskab, at der stod vand i båden.

Bugserfartøjets skibsfører afgav den 14. juni 2005 følgende rapport om forløbet af bugseringen til Bugserfirmaet:

"VI SEJLER TIL GILLELEJ, FOR AT SLAEBE DENNE HUSBAAD TIL KBH. ANK. GILLELEJE KL. 11:00.

DEN LIGGER UDEN PAA ET FISKESKIB. VI KOBLER PAA DENNE OG SAETTER EN HONDAPUMPE MED TILHOERENDE SLANGER OMBORD. VI SER EFTER OM ALT ER I ORDEN, ALT ER OK, INTET VAND I HUSBAADEN. KL 12:00 AFG. GILLELEJE VIND SV 1-4 M/SEK. FLADT VAND HELE TUREN TIL KBH. ANK. CA 18:30.

VI SEJLEDE MED LANGSOM FART, 5-6 KNOB FOR AT BESKYTTE HUSBAADEN. LIGGER TIL KAJ I CHRISTIANSHAVNS KANAL, EFTER ANVISNING. LILLE ASSIST BAAD. 6-8 FOLK PAA KAJEN SOM TAGER IMOD, BL.A. DEN GAMLE EJER, HUSTRUEN SOMK JEG TALTE MED. DEN NY EJER, SAA JEG IKKE NOGET TIL. VI GAAR NED FOR AT TAGE VORES PUMPE OP, DE KOMMER OP OG FORTAELLER DER ER VAND I BUNDEN. JEG SPOERGER DEREFTER, NOGLE AF FOLKENE PAA KAJEN OKM VI SKAL LAENSE INDEN VI TAGER PUMPEN MED OMBORD. DETTE SVARER DE NEJ TIL, DE HAVDE SELV EN PUMPE OG SKULLE BARE LIGE SLUTTE LANDSTROEM TIL.

JEG KUNNE IKKE SE FORSKEL PAA HUSBAADENS DYBGANG FRA AFG. GILLELEJE - ANK. KBH. EFTER TUREN, SKAL JEG HJEM PAA FRI.

?

?

HVAD ANGAAR PUMPEN. OM DENNE SKULLE VAERE EN BENZIN ELLER AUTOPUMPE KENDER JEG IKKE NOGET TIL.

BENZIN PUMPEN VAR GODKENDT DA VI SLAEBTE HUSBAADEN FRA KBH. TIL GILLELEJE, SAA JEG TAENKTE AT DET MAATE VAERE PAA SAMME MAADE FRA GILLELJE TIL KBH."

I retten forklarede komponisten (Rederen), at han købte husbåden - der var en ombygning af den gamle bilfærge Rø - for 2,3 mio. kr. Han kom efterfølgende i forbindelse med Bugserfirmaet via de gule sider.

Rederen havde ikke ved sin underskrift accepteret, at Bimco's Towcon-bestemmelser skulle være en del af kontrakten. Han vidste ikke, hvad Bimco's Towcon var, betingelserne havde ikke været drøftet og var ikke blevet udleveret.

Som følge af parternes uenighed nægtede Rederen at betale regningen for bugseringen på 15.000 kr. og nedlagde i stedet påstand om, at sidstnævnte skulle betale erstatning på 154.200 kr. for skader på bådens inventar og installationer i forbindelse med, at skibet tog vand ind under bugseringen.

Brainstorm havde endvidere fremlagt oversigt over strømforholdene ved Drogden fyr pr. 9. september 2004 og pr. 29. september 2004. Oversigten var udarbejdet af en skibsfører, som supplerende i en e-mail til brug for sagen oplyste:

"Med indregning af tallene for vejrforholdene samt strømretning og styrke beregnet ud fra Farvandsvæsenets meget omfangsrige strøm-statistik for "DROGDEN" fyr kan det fastslås, at ekvipagens gennemsnitsfart gennem vandet har været 4,4 knob på rejsen fra København til Gilleleje og 7,25 knob på rejsen retur til København.

Så der er helt klart beviser for at slæbebåden har brugt væsentligt mere maskinkraft på rejsen fra Gilleleje til København end på opturen."

I retten anførte Brainstorms advokat, at skibet blevet bugseret uden installation af en automatisk virkende lænsepumpe, selv om det var et krav, at en sådan skulle installeres. Kravet var baseret på assurandørens besigtigelse og blev af forsikringsselskabet meddelt Bugserfirmaet som forsikringstager. Bugserfirmaet burde have sørget for installation af en sådan lænsepumpe, men gav hverken Rederen eller skibsfører meddelelse herom. Dette er en ansvarsbegrundende fejl. Hvis pumpen havde været installeret, ville skaderne ikke være sket.

Den pumpe, som mandskabet fra bugserfartøjet satte ombord på Rø, var ikke i drift. Og da man ikke kontrollerede "Rø" for vandindtrængning undervejs, var pumpen uden betydning for sagen. Det blev forklaret, at en gammel husbåd ville tage vand ind under bugsering - det burde Bugserfirmaet som professionel bugservirksomhed have vidst.

Der var ikke grundlag for at antage, at Rø var utæt. Under den første sejlads var der ingen vandopstigning i båden. Det mest sandsynlige var, at man sejlede med for høj fart på tilbageturen. Turen til Gilleleje tog således 3 timer mere, end turen tilbage til København. Desuden blev der ikke foretaget visuel inspektion under slæbet, og der blev ikke sat vandmærke på den slæbte båd. Rø tog en ½ meter vand ind. Båden måtte i et sådant tilfælde have krænget unaturligt under drej.

Der var intet grundlag for at antage, at Towcon-reglerne var vedtaget mellem parterne. Vilkårene blev ikke tilstrækkeligt klart fremhævet for Brainstorm. Rederen havde ikke skrevet under herpå. Først under retssagen havde man fremlagt kopi af regelsættet.

Brainstorm var ikke nogen professionel part i forhold til bugsering af træbåde. Bugserfirmaet burde have fremsendt Towcon-reglerne til Brainstorm. Rederen havde således ikke haft nogen mulighed for at gennemskue, hvad reglerne indebar. Hvis Bugserfirmaet selv mente, at Towcon-reglerne havde været gældende, skulle sagen ikke være anlagt i København, jf. vilkårenes pkt. 25. Bugserfirmaet havde allerede ved sagens anlæg kendskab til Brainstorms modkrav og burde derfor have anlagt sagen i London.

Bugserfirmaet kunne dermed ikke påberåbe sig ansvarsfraskrivelsesreglerne.

Det var efter Rederens opfattelse helt ubetænkeligt at lægge til grund, at der var væsentlig opstigning af vand i båden.

Sø- og Handelsretten startede med at lægge bugserregningen på 15.000 kr. til grund som ubestridt af Brainstorm og henviste herefter til, at bugserfirmaet ved sit tilbud i en e-mail fra 11. august 2004 havde henvist til Bimco's Towcon regler, og at Rederen ved sin accept af tilbudet ikke havde gjort indsigelser og derfor var bundet af reglerne.

Efter bevisførelsen fandtes det desuden ikke godtgjort, at Bugserfirmaet havde foretaget slæbningen med en hastighed, der var uforsvarlig, og det fandtes ikke godtgjort, at der var årsagsforbindelse mellem den måde, slæbet var udført på, og den skete vandindtrængning. Brainstorm havde endvidere ikke under sagen dokumenteret omfanget af den skete vandindtrængning.

Dernæst havde Brainstorm ved fremlæggelse af fakturaer over, hvilket arbejde der var blevet udført på Rø, ikke dokumenteret, at de pågældende arbejder var blevet udført som følge af vandindtrængning, hvorfor Brainstorm ikke havde dokumenteret at have lidt et tab.

Som følge af det anførte blev Bugserfirmaet frifundet for

-----