Der er ved at ske et skred i opfattelsen af det danske godstransport-erhverv. Branchen er for alvor gang kommet med på regeringens landkort. Senest har møder med tre ministre omkring landevejstransportens vilkår overbevist DTL-direktør Erik Østergaard, om at det er nu, at der er chance for at blive hørt, når det gælder branchens vigtige rammevilkår.

- Vi har for nyligt mødtes med justitsministeren, så transport- og energiministeren og derefter med de to minister samt erhvervs- og økonomi-ministeren om en analyserapport for erhvervet, der ventes offentliggjort senere i marts. Vi mærker en stigende interesse for transporterhvervet og altså også for vognmandsbranchen og branchens rammevilkår, siger Erik Østergaard.

- Det har vi i DTL arbejdet hårdt for, og målet et, at blive betragtet som en vigtig del af samfundet og erhvervslivet på lige fod med søfarten, som jo længe har haft regeringens bevågenhed.

For os er det vigtigt, at man ikke ser isoleret på den enkelte transportform. Landtransporten, søtransporten, havnene og de andre transportformer spiller sammen, så derfor nytter det ikke at se på den enkelte transportform med skyklapper på.

- Derfor efterlyser vi en plan for den samlede transportbranche, hvor man så at sige tænker transportformerne sammen. Og det er jo også det transport- og energiministeren har lagt op til med bl.a. Transportens Tænketank, siger han.

- Målet er et få en sammenhængende transportkæde og nogle rammevilkår der gør, at den samlede kæde bliver optimeret. Og på toppen af det har vi jo Infrastrukturkommissionen, som godt nok beskæftiger sig med både godstransport og persontransport, men her er jo også et vigtigt sammenspil, for personbiler og lastbiler bruger jo den samme knappe vejkapacitet.

Så det er også et positivt tiltag, og jeg forventer ved udgangen af året, at land transporten i regeringens bevidsthed er blevet løftet op på et højere niveau end før.

- Vi lavede jo en sammenligning af resultatkontrakterne for Søfartsstyrelsens overfor Færdselsstyrelsen. Her var det åbenlyst, at Søfartsstyrelsen bruger virkelig mange ressourcer på det erhvervspolitiske, selv om de jo også har opgaven med at regulere og føre tilsyn. De siger jo: hvordan kan vi med de rammer, vi nu har forpligtet os til internationalt samtidig fremme dansk søfart mest muligt?

Den funktion ligger ikke i Færdselsstyrelsen men i Transportministeriet. Og det gør en forskel. Men vi må sige, at man her inden for det seneste år har opprioriteret området. Der er kommet mere fokus på fremme at dansk landtransport og danske vognmænds muligheder i den internationale konkurrence.

Søfarten er kendt for sin store milliard-indsejling til samfundet, men Erik Østergaard mener også at landtransporten kan være med.

- Søfarten er vigtig for Danmark, men en stor del af aktiviteten foregår langt uden for landets grænser, hvor landtransporten er mere nærværende også for den enkelte borger. Søfarten er interessant indtjeningsmæssigt, og selv om landtransporten følger godt med på indtjeningen ? den ligger vel på 93 mia. kr., hvor søfarten er oppe over de 150 mia. kr.

Men landtransporten spiller jo en helt anden rolle for selve det danske samfunds hverdag ? den sørger for at landet bindes sammen. Og selv om søtransporten naturligvis også er aktiv med im- og eksport og færgefart, så er det landtransporten, som sikre at vi har en velfungerende transport-infrastruktur i Danmark og et konkurrencedygtigt transporterhverv i forhold til de andre lande og på de nære markeder.

Tidligere var fokus på regulering og tilsyn uden fokus på det erhvervspolitiske ? hvad betyder landtransporten og vognmandserhvervet for det danske samfund, og hvad betyder erhvervet bredt set i forhold til økonomi og valutaindtjening. I dag er vi kommet et stykke af vejen.

Det vigtige nu ? både med hensyn til den analyserapport som er kommet fra økonomi- og erhvervsministeren, som indgår i den godsstrategi, som skal fremkomme her før sommerferien, og infrastrukturkommissionens arbejde er at det ikke bare bliver rapporter.

Afgørende er det, at det rent faktisk bliver omsat til konkrete handlingsplaner for, hvordan vi kommer videre.

Her får vi nogle egentlige værktøjer i hånden, som måler tingenes tilstand og forhåbentlig også giver nogle gode bud på, hvor vi skal hen og hvor vi har nogle ting, som halter bagefter, og hvordan man får disse huller op på omdrejningshøjde. Hvad er det for initiativer, der skal sættes i værk.

- Vi må sørge for, at det virkelig bliver operationelt ? både analysen, godstransportstrategien og i høj grad også infrastrukturen. Det er masser at ting at tage fat på.

Et af de emner i infrastruktur-spørgsmålet, som jeg venter mig meget af, er at man kommer ind på alternative finansieringsmodeller. Skal staten investere en masse milliarder i ny infrastruktur ? betydeligt flere end vi hidtil har set ? og skal vi lægge nogle længere rækkende planer for dette område, så er det nødvendigt også at se på nye finansieringsmuligheder ? herunder også offentligt privat partnerskab, den såkaldte OPP-model. Ligger der nogen muligheder for finansierings-konstruktioner? Tag f.eks. et projekt som Femern Bælt, som transportministeren har brugt mange kræfter for at få op at stå. Her har finansieringen spillet en stor rolle for den tyske ?fodslæben?, og kan man finde nogle modeller, som ikke nødvendighed belaster statskassen i fuldt omfang, øges mulighederne.

Erik Østergaard erkender, at det næppe er vognmændene, der skal ind og medvirke til OPP-finansieringen af de forskellige projekter. Men der er behov får, at man kommer ind og kigger på omlægning af afgiftsstrukturen. Og det håber jeg, at infrastrukturkommissionen tager med. Vi har også set, at f.eks. ATP sidste år var ude med et forslag om at overtage det danske skinnenet. Det er en nytænkning i forhold til tidligere, og vi skal være åbne for at tænke: Hvad er der ellers af muligheder, siger Erik Østergaard, som håber på en debat om alternative finansieringsmuligheder for infrastrukturinvesteringer.

Ser man på hvordan vi traditionelt har lavet trafikforlig i Danmark, så er det typisk klumper inden for en sektor. Så er det banen det tilgodeser, så er det havnene, man gør noget for, så er det vejene, der får nogen penge. Det er ikke vejen frem. Vi skal tænke på en helt anden måde, siger Erik Østergaard, som også hæfter sig ved, at politikere som f.eks. Kristian Pihl Lorenzen, er inde på, at der er behov for en markant stigning i infrastruktur-investeringerne

-----