23948sdkhjf

Certifikat-krav udsat

I Arbejdstilsynets bekendtgørelse om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks mv. er der krav om, at man fra den 1. marts 2007 skal have gaffeltruckførercertifikat for at føre teleskoplæsser med gafler. Denne frist udskydes nu, via en ændringsbekendtgørelse, til den 1. juni 2007.

Bekendtgørelsen om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks mv. er under revision, idet Arbejdsmiljørådet har ønsket, at der etableres en særlig teleskoplæsseruddannelse.

Således har Arbejdsmiljørådet nedsat et regeludvalg, som i den kommende tid vil fastlægge kravene i forbindelse med det nye førercertifikat til teleskoplæsser.

Spørgsmål og svar

Arbejdstilsynet har valgt at udskyde fristen for ikrafttræden af førercertifikatkravet således, at regelarbejdet kan færdiggøres inden ikrafttræden. Arbejdstilsynet kan desværre ikke oplyse yderligere om de kommende regler, da de endnu ikke er fastlagt.

Der er en del spørgsmål omkring kravet om førercertifikat til teleskoplæssere. Her er de to hyppigste spørgsmål og svar:

Skal man have førercertifikat for at betjene en teleskoplæsser med mandskabskurv, hvis kurven er monteret på gaflerne?

Svar: Nej, teleskoplæsser med mandskabskurv er en personløfter, og er ikke omfattet af førercertifikatkravet. Det skal understreges, at det kun er tilladt at løfte personer med en teleskoplæsser, såfremt den er beregnet til det. Teleskoplæssere til personløft skal enten være fremstillet i overensstemmelse med standarden DS/EN 280 Mobile personløftere, eller også skal den være EF-typeafprøvet af et bemyndiget organ, f.eks. Teknologisk Institut. Det er ikke alle teleskoplæssere, der er beregnet til personløft; se i brugsanvisningen og EF overensstemmelseserklæringen.

Hvad med gafler

Skal man have førercertifikat for at køre en teleskoplæsser med gafler, hvis der ikke løftes nogen byrder på gaflerne?

Svar: Ja, certifikatkravet gælder, uanset om der er en byrde på gaflerne eller ej, tilsvarende reglerne for førercertifikat til gaffeltruck

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079