23948sdkhjf

Øget service på specialtrailere og blokvogn

Dansk Trailer Service A/S med hovedkvarter i Stilling lige nord for Skanderborg har udbygget sin servicering af specialtrailere og blokvogne.

Det er ikke blot almindeligt service og vedligeholdelsesarbejde som foregår på firmaets adresse i Stilling.

DTS har også en udbygget udrykningsservice, som kører ud til eventuelle nedbrudte køretøjer.

Mange blokvogne er i dag udstyret med f.eks. hydraulisk styring og affjedring. Opstår der fejl på systemet, er det mange gange umuligt at køre videre, derfor er det vigtigt at der kan komme servicepersonale ud på stedet.

Udrykningsservicen er døgnbemandet, fordi nedbrud kan ske på alle tidspunkter af døgnet, og mange sværgodstransporter bliver faktisk afviklet uden for almindelig arbejdstid.

Ingen grænser

Der findes faktisk ingen grænser for Dansk Trailer Service? geografiske arbejdsområde.

Inden for de seneste par år har direktør Ove Jørgensen eksempelvis selv været ude på en vindmølle-site i Irland, hvor han ekspres måtte tage der første fly med værktøjskassen under armen for at servicere danske blokvogne, som havde problemer.

For et par år siden etablerede Ove Jørgensen et decideret specialværksted for de lange specialtrailere og store blokvogne på det store anlæg i Stilling.

- Det er kommet rigtig godt i gang siger Ove Jørgensen til Danmarks Transport-Tidende.

- Belægningen er stor og vi satser endnu mere på denne del i fremtiden, da der med det voksende transportbehov kommer flere blokvogne og dermed et større servicebehov, oplyser han.

De længste baner

Sidste år stod koncernen for syn af 6000 almindelige registrerede trailere og påhængsvogne samt ca. 400 blokvogne. På afdelingen i Stilling råder man over Danmarks længste servicebaner og synshal med en længde på 35 meter.

Dansk Trailer Service A/S blev etableret i 1989 og de sidste tolv år har det være med Ove Jørgensen som ejer og leder af koncernen, der har afdelinger i Padborg, Taulov, Tilst ved Aarhus og i Høje Taastrup.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078