Opbakning til skærpet spejlkontrol
Den skærpede kontrol af udsynet fra førerhuset og af spejlene skal foregå på særligt indrettede testpladser, der skal anlægges ved alle de virksomheder, der syner lastbiler.
Den skærpede kontrol indføres som konsekvens af en af anbefalingerne i højresvingsrapporten fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.
- DTL har også anbefalet skærpet spejlkontrol, så vi bakker 100 procent op om forslaget, siger DTLs projektchef Niels Erik Nielsen. DTL havde dog gerne set en klar anvisning på, hvordan de enkelte synsmedarbejdere skal forholde sig, når de sidder i førersædet og skal vurdere spejlene for en chauffør, der har en anden højde.
Højresvingsulykker- Nogle ulykker med højresvingende lastbiler og cyklister, der skal lige ud, er et problem for trafiksikkerheden, som vi skal have gjort noget ved,« fortsætter Niels Erik Nielsen, der også glæder sig over, at flere og flere spejlpladser vinder frem på rastepladser og tankstationer.
DTL har haft forslaget til høring og bl.a. svaret, at det også er vigtigt, at chaufførerne instrueres om den optimale indstilling af spejlene. Blot at opfylde lovens minimumskrav er ikke nok
- Det er også udmærket, at den skærpede kontrol gør op med vindafvisere, hylder, pyntgenstande og andet, der kan genere chaufførernes udsyn, siger Niels Erik Nielsen
-----