Jubilæum og fødselsdag
Vognmandsfirmaet Niels Pedersen & Sønner I/S, Aalborg fejrer på lørdag den 10. marts to mærkedage.
Den ene mærkedag skyldes at det er 25 år siden vognmandsforretningen blev etableret. Den anden begivenhed er, at den ene af de to ejere passerer et skarpt hjørne. Det er vognmand Knud Pedersen som i morgen fredag fylder 50 år.
Niels Pedersen startede i 1962 forretningen med en enkelt lastvogn og i 1965 begyndte man at udføre transporter for Spæncom i Aalborg.
Største kunde- Det har siden været vores største kunde, siger vognmand Knud Pedersen, der er anden generation. Knud Pedersen og broderen Jens Ejner Pedersen overtog forretningen efter deres far i 1982, og i dag råder virksomheden over 16 lastvogne, hvoraf de ni er Mercedes lastvogne, som er blevet leveret inden for det sidste trekvarte år, 65 trailere og blokvogne samt fem ledsagebiler.
Til at køre alle vognene og administrere virksomheden er der i alt ansat 26 medarbejdere. De to mærkedage markeres med en reception på Skydepavillionen i Aalborg fra kl. 13 på lørdag.
-----