23948sdkhjf

Give Sværgods ind i Total Wind

Transportfirmaet vil være udbyder af totalløsninger i fremtiden

Transportfirmaet vil være udbyder af totalløsninger i fremtiden



Give Sværgods har netop indgået aftale om køb af en del af Total Wind A/S, der for kort tid siden har taget en hel ny plads i brug i industriområdet syd for Brande.

Total Wind A/S blev etableret i 2003 af Jens Nygaard, der har mere end 16 års erfaring i branchen. Selskabet har specialiseret sig i totalløsninger, der omfatter både transport og montage af vindmøller i Europa og Nordamerika.

Direktør Finn Hansen fra Give Sværgods siger til www.e-nyt.com - Vi har i det seneste halve års tid oplevet en større og større efterspørgsel og interesse fra vindmølleproducenterne på levering af såkaldte totalløsninger, hvori indgår både transport, hejsning samt montage af møllerne. Det er også en af grundene til, at vi har bestilt nye store mobilkraner.

Stærke sider

Videre oplyser Finn Hansen, at formålet med at købe sig ind i Total Wind er at udnytte de to virksomheders stærke sider – transport fra Give Sværgods’ side og projektstyring samt montage fra Total Wind’s side.

Give Sværgods overtager derfor Total Winds blokvogne, mens de store nye mobilkraner, som er på vej, skal indgå i Total Wind.

- På sigt er der overvejelser om, at de to virksomheder skal flytte sammen i Give for at vi endnu bedre kan udnytte de to virksomheders potentiale, men tidsplanen herfor er ikke fastlagt, siger Finn Hansen.

Jens Nygaard fortsætter uændret i Total Wind under den nye ejerstruktur.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078