Lindø vil afskedige 140
Grundet manglende ordreindgang har Lindø-værftets ledelse besluttet at indlede forhandlinger om reduktion i medarbejderstaben.
Den manglende ordretilgang betyder, at der efter ledelsens opfattelse skal ske en reduktion af funktionærstaben på ca. 140 medarbejdere.
Der vil fortsat være beskæftigelse til ca. 440 funktionærer, og der arbejdes videre med at sikre nye ordrer. Værftet beskæftiger p.t. ca. 575 funktionærer og 2.600 timelønnede medarbejdere.
- Værftets ledelse og medarbejderrepræsentanter går straks i gang med forhandlinger, og der nedsættes et forhandlingsudvalg, der har til formål at afbøde virkningerne af de påtænkte afskedigelser, lyder det fra værftets ledelse, som erklærer sig åben over for alle forslag, herunder oprettelse af jobkontor og særlige tiltag for at afbøde følgerne af de påtænkte reduktioner i medarbejderstaben.
-----