23948sdkhjf

Sommers hjørne

Det går så ufatteligt godt i Danmark - også indenfor transportbranchen, positive meldinger fra både læsere og annoncører. Annoncørerne kan da næsten heller ikke få armene ned. Og det er da dejligt - det er vi mange, der er glade for - ja det går rigtig godt, ordrebøgerne er fyldte til lang tid fremover. Dette kunne så få nogle til at mene, at i den situation er det slet ikke nødvendigt at annoncere mere. En misforståelse som gennem årene efterfølgende har kostet - også store kendte firmaer - millioner på såkaldt "re-branding".

Det går så ufatteligt godt i Danmark - også indenfor transportbranchen, positive meldinger fra både læsere og annoncører. Annoncørerne kan da næsten heller ikke få armene ned. Og det er da dejligt - det er vi mange, der er glade for - ja det går rigtig godt, ordrebøgerne er fyldte til lang tid fremover. Dette kunne så få nogle til at mene, at i den situation er det slet ikke nødvendigt at annoncere mere. En misforståelse som gennem årene efterfølgende har kostet - også store kendte firmaer - millioner på såkaldt "re-branding".



Følgende historie fra det virkelige liv taler sit eget sprog.

Det var i USA for en del år siden. Der var et stort amerikansk dækfirma. De var så store og så kendte, at firmaets ejere - efter velmenende råd fra såkaldte eksperter - med ét stoppede al markedsføring. Alle og enhver kendte jo firmaet i forvejen. Så hvorfor bruge store summer på annoncer og reklame.

Som sagt, så gjort - al markedsføring blev stoppet. Men ak - efter kun et år, var der ingen der mere kendte dæknavnet. Og hvad kan man så lære af det? At det netop også er i gode tider, man skal huske at slå sit navn fast - få det endnu mere fasttømret i folks bevidsthed. Og det gør man ikke ved at indstille markedsføringen - medens det går godt - og dermed give plads til konkurrenterne, som så uden sværdslag kan tage en del af kagen.

Det vil være naturligt at trække et firma frem, der tilsyneladende gør det rigtige, nemlig Coca Cola. Der bliver drukket cirka 14.000 Coca Cola - i sekundet - året rundt! Man skulle mene, at det "brand" er så kendt, at markedsføring burde være overflødig. Ikke desto mindre er Coca Cola et af de firmaer, der har det største markedsføringsbudget i verden! Tankevækkende, ikke.

Fra den private sfære kan jeg da også fortælle, at et af vore børnebørn Lucas på 3, har fået "brandet" så fasttømret i sin bevidsthed, at når han får en weekend-sodavand kalder han den en Coca Cola - selvom det er en appelsinvand.

Og så til noget helt andet. Dine ord har magt. "Man kan have ordet i sin magt", hedder det. Men ord har også magt. De er ikke bare ord. De er meget mere end det. Ord giver mening og forståelse mellem mennesker og til en selv. - Og så forråder og afslører de også...

Vores holdninger og forståelse af os selv og holdning til omverdenen afsløres af de ord, vi bruger.

Negative beskrivelser af en selv - eller andre - har som bekendt en negativ virkning. Eksempelvis hvis man altid går og siger: Jeg duer ikke til noget - alt går bare galt for mig. Så er der stor sandsynlighed for, at det vitterligt går galt - det er nærmest selvopfyldende profetier. -Det kan jo ikke betale sig at gøre sig umage - for det går jo alligevel galt.

Og modsat oplever de fleste, hvilken betydning det har, når folk roser en. Om det er forældre, der roser deres børn, eller chefen der - efter man har ydet en god indsats - giver ros. Det både glæder og varmer at få anerkendelse for en god indsats.

Men tænk over, hvilken magt dine ord har - til at gøre god og glad, eller ond og trist.

Både indenfor erhvervslivet og sportsverdenen kender man vigtigheden af "gode ord". Erhvervsledere og sportstrænere ved, at den rigtige peptalk - før en arbejdsmæssig indsats eller før en sportskamp - kan gøre udslaget. Et godt eksempel indenfor sportens verden har vi netop set ved herrernes VM i håndbold. Den peptalk, som vor egen Ulrik Wilbek holdt for spillerne i time-out'en, har ganske givet været medvirkende til, at "vi" kunne vinde bronzemedalje - selvom oddsene på forhånd ikke var for gode.

Ha' det godt til vi ses igen igen!

PS:Vidste du:

Verdens lykkeligste annoncør har en amerikansk løn, en kinesisk kone, en fransk kok og et engelsk reklamebureau. Verdens ulykkeligste annoncør har en fransk løn, en amerikansk kone, en engelsk kok og et kinesisk reklamebureau.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062