Fluen var lidt skuffet. Den sad i vindueskarmen på vognmandens kontor og så på regnen, der silede ned udenfor, selv om vinteren burde være på sit højeste. - Og så frugt, fnøs den. Fluen havde netop glædet sig over, at der var mange møder på chefkontoret for tiden, men ideen om frugt til møderne i stedet for kaffe og wienerbrød kunne den absolut ikke bifalde. Men der var åbenbart kommet nye tider.

Det seneste fluen havde overhørt var diskussioner om, at der skulle spares på energien og fluen havde allerede opdaget, at vognmanden var begyndt at slukke lyset i kontoret, når han gik ud. Den første morgen, hvor det var sket, så kontoret pludselig lå i mørke, havde fluen tænkt: -Det var sørme en kort dag.

Men det var fortsat og fluen havde efterhånden vænnet sig til det. Og også i dag skulle der diskuteres energibesparelser. Denne gang med nogle andre fra personalet.

Og fluen kunne forstå, at vognmanden havde besluttet selv af gennemføre et program for energibesparelser frem for at hente ekspertise udefra.

I hvert fald forklarede han et par chauffører om det nye tiltag. Der skulle spares på brændstoffet.

- Så snart vi får tid, skal de sidste på kursus i økonomikørsel, sagde vognmanden og forklarede kort, at der allerede var opnået gode resultater ved at bruge bare lidt mere omtanke i hverdagen - f.eks. ved ikke at sætte farten op, hvis man alligevel skal bremse ned snart og den slags.

- Det handler om vaner, og man kan lige så godt tillægge sig nogle fornuftige vaner, i stedet for at holde fast i de gamle. Og på de nye biler, kommer teknikken os til hjælp. Her skal vi udnytte automatikken fuldt ud. Vi kan alligevel ikke gøre det bedre end de nye gearkasser, sagde vognmanden, og lod frugtskålen gå rundt.

Fluen forstod, at det med energibesparelser passede ualmindelig fint til vognmandens tanker om gammeldags sund fornuft i stedet for smarte økonomi-systemer. Han elskede besparelser - også selv om bogholderen tit kunne påvise sort på hvidt, at det ikke altid kunne betale sig at spare. Vedligeholdelse f.eks. Hvad man sparede her og nu, vendte måske tilbage som øgede udgifter til reparation.

Men på sine små møder med personalet, havde vognmanden skabt en stemning af, at her var noget alle kunne være sammen op, og hvor hver enkelt kunne yde sit bidrag. Én havde ligefrem foreslået, at man skulle bruge stearinlys på kontorerne om morgenen frem for elektrisk lys, indtil det blev lyst, men en anden havde imidlertid hørt, at stearinlys udsendte usunde dampe. Og vognmanden mente da også, at det måske var at gå for langt.

Senere på dagen kom bogholderen ind på chefkontoret. Fluen kunne se, at han havde en stak papirer med en masse tal i hånden. Generelt er fluer ikke særlig tal-mindede bortset fra når det gjaldt deres eget antal og fluen forudså, at det ville blive en kedelig snak - uden wienerbrød.

- Jeg har regnet lidt på det, og der er faktisk en vis fornuft i det. Hvis vi skifter til elspare-pærer kan vi reelt spare en del. Og der er flere andre gode muligheder. Men forslaget om egen vindmølle er helt ude i hampen.

Vognmanden nikkede. - Ja, det ved jeg godt, men jeg ville ikke ødelægge entusiasmen hos folk ved straks at skyde ideerne ned.

- Men jeg kan ikke se ideen i at hyre en konsulent i dyre domme for at fortælle os, hvad vi skal gøre for at spare energi, når vi selv har så mange ideer, sagde vognmanden, som også var optaget af klima-diskussionen: - Alle er jo enige om, at det er forfærdeligt med klima-forandringerne, og at vi selv må gøre noget.

- Ja, naturligvis. Men jeg mener, at vi skal slå koldt vand i blodet. Det ligner heller ikke dig at springe ud som miljø-aktivist, bemærkede bogholderen. Han fortsatte:

- Men vi kan faktisk spare temmelig mange penge ved at gennemføre et systematisk spareprogram, selv om det koster nogle investeringer i starten. Men det skal være gennemtænkte besparelser og ikke bare hovsa-løsninger.

- Nej, naturligvis ikke. Men det er vigtigt at komme i gang, og jeg ved da godt, at det ikke hjælper så meget at slukke lyset, men det kan trække andre ting med, når man mentalt er indstillet på at spare hist og pist, argumenterede chefen.

- I øvrigt ved jeg ved da udmærket, at det ikke altid kan betale sig at spare. Var det måske ikke mig selv, der droppede besparelserne på markedsføringen, selv om vi har så travlt, at vi ikke kan overkomme mere. Det var da også for netop i gode tider at sikre, at vi også er med i kundernes bevidsthed den dag det begynder at gå lidt langsommere.

Nu var det bogholderen som nikkede. - Ja, og jeg er bestemt ikke imod energi-besparelser, tværtimod. Jeg har bare ingen respekt for paradenumre, hvor vi herhjemme tror, at vi ene land skal redde hele verden. Og det troede jeg, at vi var enige om.

- Det er vi også. Jeg mener, at vi skal være ansvarlige på vores felt, men vi behøver ikke gå amok. Og det har jeg så sandelig heller ikke tænkt mig. Der skal være balance i tingene.

I mellemtiden var fluen krøbet til korset og var gået i gang med frugtskålen. I begyndelsen

-----