DTL og ITD kan nu påvise, at den digitale fartskriver kommer til at koste transportbranchen langt over en milliard kroner hvert år - på europæisk plan er tallene endnu mere rystende. DTL går nu til EU.

Den digitale fartskriver, Tachografen, havde været gennem svær turbulens inden den i maj sidste år, blev en fast bestanddel af lastbilen. Den er obligatorisk på alle lastbiler, der sælges i Europa, og selv om den absolut ikke er elsket, er man efterhånden ved at vænne sig til den i branchen.

De danske vognmandsorganisationer har hele tiden være kritiske overfor alle tiltag, der stikker en kæp i hjulet på omkostnings-effektiv godstransport, og har derfor aldrig været begejstrede for den digitale fartskriver.

Men at den skulle udvikle sig til så tung en klods om benene, som helt nye undersøgelser fra DTL og ITD nu kan påvise, kommer bag på selv organisationerne: Tachografen stjæler køretil i stor stil.

Ifølge DTLs beregninger koster det - når den digitale fartskriver er fuldt indfaset - branchen mindst 1,2 mia. kr. om året alene i Danmark I Europa anslår DTL, at det årligt kan koste de 27 EU-lande et samlet tab på 100 milliarder kroner.

- Vi har sammen med ITD udført en grundig undersøgelse, og resultatet er ikke til at tage fejl af. Som alle i branchen har haft mistanke om, så forholder det sig sådan, at den nye fartskriver måler anderledes end den gamle analoge fartskriver, og det har nogle voldsomme konsekvenser for de danske transportvirksomheder, siger vicedirektør i DTL Morten Lindbo, som nu vil bringe dokumentationen til EU i et forsøg på at få ændret den digitale fartskrivers måde at beregne på.

- For når den er fuldt indfaset vil den stjæle køretid - og dermed produktivitet - for 1,2 mia. kr. alene i Danmark om året, og det er endda yderst forsigtigt sat, da vi har forudsat, at den digitale fartskriver i gennemsnit kun stjæler fem pct. køretid. Tallet er formentlig højere, siger han.

Sekunder bliver til timer

Årsagen til den ændrede måde er, at når en lastbil med en digital fartskriver holder stille, så går fartskriveren automatisk fra "køretid" til "andet arbejde". Hvis man flytter lastbilen igen, inden der er gået to minutter, så registreres denne tid som køretid lige fra det tidspunkt, hvor man stoppede.

- Det er jo urimeligt, for det kan være, at pausen kun var på 10 sekunder eller 1 minut. Det kan for en lastbil med mange stop på en dag betyde op til to timers mindre køretid - om dagen, siger Morten Lindbo.

DTL tager nu sagen i EU og tager desuden kontakt til transport- og energiminister Flemming Hansen for at få ham til at arbejde for at ændre den måde, den digitale fartskriver måler på.

DTL fremhæver, at dette er endnu et angreb på branchens produktivitet, som er en af de eneste brancher i Danmark, som decideret har mistet produktivitet i de senere år

- Branchen er f.eks. også ramt af chaufførmangel og en stærkt stigende trængsel på vejene. Den samlede effekt er, at branchen når færre og færre ture om dagen - og bliver mindre produktiv, siger Morten Lindbo.

Tachografen gav længe inden den blev indført anledning til stort besvær. Ikke alene blev starten gang på gang udskudt. Det stod fra begyndelse klart, at det var en overordentlig besværlig størrelse at arbejde med i hverdagen.

DTL gjorde allerede inden indførelsen opmærksom på, at tachografen ville skabe problemer, fordi den tæller på en anden måde end den gamle, hvilket for nogle chauffører - dem med mange stop på en dag - ville betyde, at de samlet kan blive afregnet for mere køretid end de havde kørt. Derfor klagede DTL til EUs ombudsmand om forløbet med den digitale tachograf.

Også ITD var kritiske overfor hele forløbet, og mente, at man efter fem fejlslagne forsøg kunne man have forventet, at EU og - også de danske EU-politikere og myndighederne -havde sikret, at tachograf-indførelsen var i orden og bedre forberedt.

-----