23948sdkhjf

Der må være grænser for naiviteten

Modulvogntoget er hverken det ottende vidunder eller en gave til vognmændene, men det betyder færre vogntog på vejene. Vognmand kritiserer politikere for at overse fordelene og frygter at der vil komme misforståede restriktioner

Modulvogntoget er hverken det ottende vidunder eller en gave til vognmændene, men det betyder færre vogntog på vejene. Vognmand kritiserer politikere for at overse fordelene og frygter at der vil komme misforståede restriktioner



Er der da ingen grænser for hvor naive visse politikere i dette land kan være?

Det spørgsmål stiller Ole Jensen, den ene af indehaverne fra vognmandsfirmaet Rich. Jensen & Sønner I/S Juelsminde.

- Efter at have hørt argumenter fra både den socialdemokratiske og den radikale trafikpolitiker i sagen om indførelsen af modulvogntog må man undre sig: Der er jo ikke tale om en gave til vognmændene, når der indføres modulvogntog. Vognmænd og chauffører skal generel til at arbejde mere fysisk, og der skal udføres mere planlægningsarbejde, når modulvogntogene kommer, understreger vognmanden.

- Dertil kommer, at man ikke skal regne med, at vognmændene kommer til at tjene penge på indførelsen. Vinderne bliver i stedet samfundet, der får mere effektiv transport og dermed en lavere fragtpris pr enhed - og så ikke at forglemme miljøet.

- Der bliver jo færre vogntog på vejene i forhold til den transporterede mængde, det betyder igen at udslippet bliver mindre. Lægger man vanvittige restriktioner ind, som f.eks. helt umotiverede tidsbegrænsninger på hvornår der må køres, ja så er der kun to tabere: samfundet og miljøet, fastslår han.

- For indfører man mærkelige restriktioner, betyder det blot, at vognmændene vælger modulvogntogsløsningen fra - til ulempe for samfundet, siger Juelsminde-vognmanden, som spørger om, f.eks. de Radikale slet ikke er interesseret i et bedre miljø og færre lastvogne på vejene i forhold til det der skal transporteres. Hvis ikke burde de fortælle det til deres vælgere, mener han.

Hollandsk effektivitet

Ole Jensen fremhæver, at man i Holland allerede har gennemført et forsøg, mens Danmark kun har talt om det

- Der er er jo intet i vejen for at køre ned gennem Jylland ad motorvejen, og så køre ind på motorvejsaffarten vest for Horsens og fortsætte til DSVs store terminal med et modulvogntog. Alligevel vil man ikke umiddelbart gives tilladelse til det.

- Hvad skulle forskellen være på at køre ind til DSVs terminal ved Horsens og så køre ind på DTCs transportcenter i Vejle.

- I Horsens kører i forvejen alle vindmølletransporterne med længde op til 70 meter ned på motorvejen uden problemer. Men det viser kun, at dem der har arbejdet med dette overhovedet ikke har haft nogen praktisk viden om dette.

- Der er for meget kejserens nye klæder i de kære politikere, slutter vognmand Ole Jensen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11