Hvor bevæger vi os hen
Der er atter stor opmærksomhed om energi-forbruget, og transportbranchen er også her et af de områder, der er i fokus. Branchen er klart til at tage udfordringen op, men spørgsmålene er mange. Et af dem lyder: Bliver AdBluetankene udbygget i forhold til det stigende behov
Er der planer om at lancere nye brændstoftyper til lastvogne i 2007? Hvordan er status nu på AdBlue tankene rundt omkring i Danmark? Spørgsmålene er mere relevante end nogensinde og jeg møder nu flere vognmænd hver uge, som får leveret nye lastvogne, der skal anvende AdBlue.
De bliver ofte noget "stramme i betrækket", når talen falder på, hvor de skal tanke AdBlue. For eksempel er det endnu ikke lykkedes for mig at finde en AdBlue tank i Århus.
I Danmark bliver Hydro Texaco ikke slået sammen med Statoil, selv om det kunne have været naturligt, når det er sket andre steder. Men når det ikke kommer på tale herhjemme. skyldes det at Hydro Texaco i forvejen er blevet solgt til Reitan i Norge.
Reitan ejer også butikskæden 7-Eleven i Danmark, så i takt med, at tankstationerne skifter udseende bliver navnet også ændret til YXEnergi.
Til Trans Inform udtaler adm. direktør for YX Energi i Danmark og Norge, Christian Hoff, at navneskiftet vil være på plads den første april. Videre siger Christian Hoff:
- YX Energi har sin styrke i Danmark i at det er en ganske flad organisation. Det betyder, at f.eks. kunder som vognmænd, hurtigt kan få svar på spørgsmål, fordi vi er så tæt på kunderne. Samtidig er der ingen tvivl om at eksempelvis mange bogholdere i vognmandforretningerne er glade for YX Energi, fordi vi tilstræber at gøre fakturering så enkel som muligt for den enkelte kunde.
- Vi er meget fleksible i vores håndtering af det administrative. Det skal være simpelt og nemt for vognmændene at handle med os. De skal ikke bruge tid på unødvendige problemer i forbindelse med tankning af brændstof. Vognmændene skal i stedet anvende deres tid på at drive deres forretninger herunder at skaffe nye kunder og få udført transportopgaverne, siger Christian Hoff.
- Reitan Servicehandel, med 7-Eleven i spidsen, råder over 750 tankstationer langs vejene i Danmark og Norge. Kioskerne på de enkelte stationer skifter over til at blive til 7-Eleven, som holder døgnåbent på mange steder. Et af YX Energis mål er at tiltrække flere kunder med et højere serviceniveau, oplyser han
Udbygger AdBluetankenePå produktsiden siger markedschef Jesper Skogstad: -Jeg har ikke kendskab til eventuelle nye produkter. Med hensyn til situationen på AdBlue-markedet begynder der at ske noget mere. Vi er godt på vej med vores stander på DTC i Vejle, vi er allerede i Padborg og i Sdr. Borup ved Randers. Derefter kommer der snart et anlæg i Hjørring, og vi er i gang med at udbygge det bestående serviceanlæg i Nr. Alslev på Nordfalster med en AdBluestander.
IDS Følger udviklingen- Vi følger naturligvis nøje med i udviklingen omkring brændstoftyper til erhvervskøretøjer (diesel). Der er jo en løbende debat og udvikling i gang med hensyn til f.eks.biodiesel. Aktuelt har vi ingen planer omkring introduktion af nye brændstoftyper, men vil naturligvis løbende afstemme vores produktsortiment med den aktuelle efterspørgsel. På området for AdBlue sker der også noget hos IDS. Vi har netop nu tre AdBlue anlæg Transitgaarden og Thorsvej i Padborg samt Karlstrup. Vi vil også åbne AdBluestandere på de to transportcentre henholdsvis Cargo Syd (Nr.Alslev) og Sæby. Vi vil således være oppe på fem installationer. I takt med at efterspørgslen stiger, vil vi også se på yderligere etableringer, herunder Århus, hvor der pt. ikke findes AdBlue anlæg. Vi har dog ingen endelige planer for nuværende. Vi tilbyder også muligheden for køb af AdBlue til levering hos den enkelte vognmand, lyder det fra IDS.
- Internationalt kan man på vores IDS netværk tanke AdBlue i følgende lande: Østrig - 4 anlæg, Belgien - 4 anlæg, Frankrig - 1 anlæg, England - 1 anlæg, Tyskland - 3 anlæg, Holland - 2 anlæg, Spanien - 7 anlæg og Sverige - 4 anlæg. Vores Internationale netværk vil løbende blive udbygget henover det kommende år. Vi anbefaler vores kunder, at de holder sig ajour på vores hjemmeside, siger markedschef Søren V. Fledelius fra Kuwait Petroleum Danmark A/S:
Statoil åbner AdBlue-anlæg mere- Statoil har for tiden tre anlæg (Padborg, STC Køge, Randers (ved Fragtcentralen) hvorfra man kan tanke AdBlue fra stander, og et fjerde anlæg er tæt på at åbne ved DTC i Vejle. Desuden kan vognmændene bestille produktet i ti liters dunke og tusind liters palletanke til direkte levering på hjemadressen, og vi er også i færd med at få produktet ud på udvalgte servicestationer i ti liters dunke. Vi mærker helt klart en stigende interesse efter dette produkt, og der er da også flere anlæg på tegnebrættet. Jeg kan endnu ikke afsløre de konkrete planer. Vi har selvfølgelig forståelse for branchens ønsker til et mere dækkende netværk, men har indtil nu været lidt tilbageholdende med at investere i nye anlæg, da efterspørgslen trods alt har været begrænset, udtaler Morten Schleef fra Statoil.
Shell lancerer nyt dieselproduktModerne dieselmotorer har højere indsprøjtningstryk og flere og mindre huller i dyserne. Belægninger på dyserne ødelægger spraymønsteret. Derfor lancerer olieselskabet Shell et nyt dieselprodukt med navnet Diesel Extra. Med Shell Diesel Extra har man nu bedre mulighed for at holde indsprøjtningsdyserne renere og opnå optimal motorgang. Det nye produkt er gennemtestet på prøvebænk, rullefelt og på landevej. Testen involverede mere end 40 moderne dieselbiler ført af professionelle testkørere med over 16.000 km pr. bil i gennemsnit - i alt mere end ½ million km's testkørsel. Disse tests er nogle af de mest omfattende dieseltests Shell har udført. Måling af belægninger på dyser før og efter testkørslen viste at Diesel Extra forhindrer opbygning af belægninger, der tilstopper dyserne, og den hjælper med til at vedligeholde en effektiv forbrænding, hvilket kan have stor betydning for brændstoføkonomien. Endvidere medvirker Diesel Extra til at beskytte motoren mod korrosion.
Ikke nye brændstoftyper fra OK- Jeg er ikke bekendt med, at OK lancerer nye brændstoftyper i år, siger Henrik Guldmann fra olieselskabet OK til Trans Inform. Hvad angår AdBlue, så er vi ved at opbygge anlæg rundt omkring i DK. Padborg og Ølby er i drift. Cargo Syd og DTC Vejle forventes klar i løbet af kort tid. Andre placeringer er også med i puljen, men endnu ikke noget konkret. Imellem tiden kan vi tilbyde en 1000 liter container til kunden siger transportkoordinator Henrik Guldmann.
Stigende AdBlue interesseI det sidste kvartal for 2006 skete der for alvor den forventede udvikling, udtaler Claus Bertelsen, der er Product manager AdBlue hos Yara Industrial A/S i Fredericia. Vi var glade for at have vore systemer parat til at kunne levere til de efterhånden mange anlæg og hjemmedepoter. Flere busselskaber er også begyndt at anvende AdBlue.
- Den danske fordeling imellem bulk, containere og dunke med AdBlue er fornuftig set i forhold til den europæiske situation. I Tyskland er containere som hjemmedepoter det største produkt. Dette betyder at de fleste chauffører som undervejs må tanke AdBlue, får svært ved at finde servicestationer som tilbyder produktet. Padborg er godt repræsenteret med anlæg. Olieselskaberne har alle placeret deres første anlæg her. Volumen er stigende uge for uge. Med den stigende volumen, er olieselskaberne også blevet mere investeringsvillige for flere anlæg.
- De anlæg som er under opførelse er primært placeret i nærheden af motorvejene E45 og E20. Den næste opgave vil være at dække "yderområderne". Her anskaffer vognmændene sig i dag en container med tilhørende pumpe, lyder det fra Claus Bertelsen.
Denoxium må ikke anvendes- Om produktet Denoxium, der er dukket op på markedet i Finland, har jeg læst diverse artikler og hørt lidt her og der, men lastvognsforhandlerne har afvist brugen af dette produkt, idet SCR systemerne er testet og konfigureret til AdBlue DIN 70070. Bilerne har bl.a. kørt test i Finland for at teste varmesystemet på SCR systemet. Her var der ingen problemer, så jeg mener ikke der vil blive behov for Denoxium, siger han.
-----