23948sdkhjf

KRONE løb igen med størsteparten af trailersalget i 2006

Salget af påhængskøretøjer steg voldsomt i 2006. Tre producenter sidder solidt på 80 procent af totalmarkedet

Salget af påhængskøretøjer steg voldsomt i 2006. Tre producenter sidder solidt på 80 procent af totalmarkedet



Salget af påhængskøretøjer er nærmest steget eksplosivt sidste år.

I 2005 blev der indregistreret 6.248 nye påhængskøretøjer med totalvægt over 16 ton, men i 2006 blev det samlede antal på hele 7.239, hvilket svarer til en fremgang på knap et tusinde enheder, hvilket i procenter er 15,86 pct..

Ud af denne fremgang står Krone for ikke færre end 592 enheder, og det betyder, at den tyskejede producent af trailere og påhængsvogne har haft en fremgang på det danske marked på 28 procent, hvilket må betegnes som nærmest eksplosivt.

Voldsom fremgang i trailersalget

KRONE blev da også helt klar vinder af sidste års trailersalg i Danmark, når man regner efter indregistrerede enheder.

Således indregistrerede KRONE ikke færre end 2.442 trailere, svarende til 37,54 procent af det totale trailermarked i Danmark.

Schmitz fulgte efter med 1.877 enheder, der svarer til 28,85 pct. af det totale marked.

På tredjepladsen kommer Lastas-koncernens trailere Kel-Berg, der nåede at få indregistreret 789 trailere, svarende til 12,13 pct. af det samlede salg.

Tilsammen har disse tre store leverandører af rullende materiel fået indregistreret ikke færre end 5.108 nye trailere svarende til 78,52 pct. af det samlede trailermarked.

Med andre ord: De tre store trailermærker sidder solidt på knap 80 procent af det samlede trailermarked.

Trailerudlejerne med

Hos Krone Skandinavien A/S udtaler salgsdirektør Ole Knudsen til Trans Inform, at det store antal ikke mindst skyldes, at trailerudlejerne også er med på listen.

- Samtidig er det store salg et udtryk for at vi har holdt den rigtige strategi som neutral leverandør af trailere og påhængsvogne. Det har betydet et stort salg, specielt til udlejningsselskaberne, siger Ole Knudsen og tilføjer:

- På det almindelige salg har vi dog også været langt fremme i skoene. For 2007 gælder det, at vi ser meget optimistisk på det. Det ser rigtig godt ud, og udfordringen er nu leveringstiden specielt for køletrailere men også presenningskøretøjerne er ramt af lange leveringstider.

- Generelt tror jeg at 2007 kommer til at ligne 2006, der bliver ingen opbremsningen, selv om det på et eller andet tidspunkt vil gå den anden vej, siger Ole Knudsen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062