Nu begynder det at gøre ondt
- Alle mangler arbejdskraft, og det er begyndt at gøre rigtig ondt. Det er på de helt dagligdags områder, at arbejdskraftmangelen slår hårdest, er den samstemmende erklæring fra markedet. Der er stigende godsmængder og virkelig gang i forretningen, men virksomhederne savner kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer, fastslår Martin Aabak
- Der mangler arbejdskraft på speditionsområdet, altså hos de medarbejdere, der har den nødvendige viden og de rigtige forudsætninger for at bygge hele transportkæden sammen til et effektivt hele. Dem mangler vi for det første, og det betyder, at de medarbejdere, der udfører jobbet, er under konstant pres. Mangelen på speditører medfører også en lønglidning i faget. Når det er svært at skaffe de rigtige medarbejdere, er der også en tendens til, at lønniveauet stiger og at der kommer lønpres på alle lønområder - med deraf følgende fare for overophedning
- Sammen med lønpresset ser vi en øget risiko for opbremsning af væksten. Det er nok den største udfordring, vi står overfor i dag, og der hvor vi kræver en hurtig indsats. Mit korte svar på, hvordan vi redder situationen, er ?flere og bedre uddannelsessystemer?. Vi er selv med helt fremme og har i 2007 oplevet stor succes på optagelse af nye elever. Alt i alt står speditørbranchen med omkring 550 elever, der skal gennemgå en selvfinansieret uddannelse, - en slags mesterlære. Vi har tidligere sparet på elevindtagene, men nu er vi blevet gode til det.
Medfinansieret uddannelse- Næste ønske var måske en delvist offentligt medfinansieret uddannelse, der tager udgangspunkt i speditørfaget men som samtidigt er meritgivende til andre fagområder. Vi ønsker ikke at fraskrive os ansvaret for at uddanne medarbejdere til eget behov, men skal Danmark ha? et godt transportsystem ? måske det bedste i verden og være 2-3 procemt mere effektiv i afviklingen af transporterne til gavn for danske konkurrenceevne ? så skal vi ha? en speditøruddannelse helt i top, der er delvist offentligt finansieret men med deltagelse af og udgangspunkt i foreningens medlemsvirksomheder.
- I øvrigt gør medlemsvirksomhederne i Danske Speditører deres yderste for at afhjælpe den øjeblikkelige mangelsituation. Vi kigger os om efter alternative grupper af medarbejdere, som vi kan bruge i vores teams. Det kunne for eksempel være ansættelse af HK-ere til aflastning af speditører, hvis arbejdsområde så blev mere målrettet deres egen uddannelse. Men det er i den forbindelse vigtigt at fastslå, at HK-erne kan ikke afløse speditøren uden relevant efteruddannelse.
Ikke kun én løsning- Vi ansætter personale med anden kulturel baggrund end dansk inden for alle medarbejdergrupper. Vi er på udkig efter medarbejdere i Sverige og Tyskland, selvom det pt ikke er nemt. Vi arbejder for, at Østaftalen fjernes ? eller i det mindste reguleres, så den bliver lettere at bruge i praksis. Vi mener cabotage-reglerne skal liberaliseres, så vi ? uden problemer ? kan køre gods fra eksempelvis København til Padborg på en polsk returlastbil. Og vi vil ha?, at reglerne omkring tildeling af arbejdstilladelser i Danmark opdateres, så det bliver muligt at ansætte eksempelvis udenlandske speditører fra et datterselskab i et tredjeland i Danmark.
- Der er ikke én løsning. Det er de mange små tiltag, der tilsammen skal medvirke til løsning af problemet med manglende ressourcer i transportbranchen. Og det haster.
- Vi mister konkurrenceevne på transportområdet dag for dag. På et tidspunkt skrider balancen, og transportkøberne finder alternative logistikcentre og godskorridorer, som det er mere rentabelt at satse på. Så kører transporterne forbi Danmark, - i det omfang det kan betale sig og vi ikke kan løse opgaverne tilfredsstillende.
Effektivisering ikke nok- Og vi kan ikke effektivisere os ud af krisen, lyder det fra alle dele af erhvervet. Vi har optimeret vores it, vore arbejdsprocesser og rutiner, og vi har fejet i alle kroge, - og selvom vi selvfølgelig vil blive ved med at effektivisere, hvis det er muligt, og følge med udviklingen, er det nødvendigt med forståelse og vilje fra politisk hold for at sikre fortsat vækst, også i transportindustrien, slutter Martin Aabak, der ud over fortsat at varetage posten som direktør for Danske Speditører er udnævnt til markedsdirektør for transport- og serviceområderne i hovedorganisationen Dansk Erhverv.
-----