Grand et belle
Citroën Jumpy er fulgt med storebror Jumper og vokset ganske markant i den nye model. Vokseværket resulterer i højre lasteevne og større varerumsvolumen.
Den største Jumpy-variant har en varerumsvolumen på syv kubikmeter, og det er meget tæt på traditionelt større kassevogne fra konkurrerende bilmærker.
Citroën har sammen med partnerne Peugeot og Fiat klart konkluderet, at Big is Beautiful ? på fransk naturligvis.
Ser vi på nytteværdien først, så er varerumsvolumen, lasteevne og lastlængder øget. Lasteevne går nu fra 1.000 - 1.200 kg mod 900 ? 1050 kg i den gamle Jumpy.
Varerummets volumen går fra 5 - 7 kubikmeter mod tidligere 4 - 5.
Varerummets længde spænder fra fra 2,254 meter til 2,584 meter. Højden i varerummet er 1,449 eller 1,750 meter, og bredden 1,60 meter.
Den nye Jumpy leveres i to længder, to akselafstande og to højder.
Mere rummeligOmme foran varerumsadskillelsen, virker Jumpy også mere rummelig end forgængeren. Chaufførarbejdspladsen er blevet forbedret væsentligt på alle punkter. Selv om det er fristende at skrive førerkabinen er blevet mere personbilsagtige, så er man ikke i tvivl om, at Jumpy er en arbejdsbil ? på den gode måde. Kabine og materialevalg er robust nok til en omskiftelig chaufførarbejdsdag. Men ergonomien og betjeningen er tæt på det komfortniveau, man finder i personbiler.
Når det gælder køreegenskaberne, så er den nye Jumpy et behageligt bekendtskab med en glimrende affjedring (testbilen var udstyret med luftaffjedring på bagakslen) og et præcist styretøj.
De store panoramavinduer giver et glimrende udsyn forud og til siden. Desværre er de forholdsvis små sidespejle ikke tilfredsstillende. De kunne godt gøres lidt større og et vidvinkelspejl kunne mageligt tilføjes uden, det vil gå ud over de fiksere linier på den nye Citroën Jumpy.
Ind og udstigning er dog stadig nede i jordhøjde, selv om Jumpy er vokset.
Sikkerhedsudstyret tæller airbag til føreren som standard, mens passagerairbag er ekstraudstyr. Det gælder desværre også ESP.
Startspærre er standard.
MotorprogrammetDet danske motorprogram består af tre dieselmotorer: 1.6 HDi 90 (66 kW), 2.0 HDi 120 (88 kW) og 2.0 HDi 140 (100 kW), hvor sidstnævnte som standard er udstyret med partikelfilter. Alle tre motorer arbejder sammen med manuelle gearkasser, 1.6 HDi med en femtrins og de to 2.0 HDi med en seks-trins gearkasse.
Testbilens 2.0 HDi motor leverede rigeligt med charmerende kraftoverskud. Men mange danske købere vil formentlig vælge den mere fornuftige 1.6 liters motor.
Den nye Jumpy vil formentlig give nyt liv til Citroëns kassevogn i mellemstørrelsen på det danske marked.
Priserne starter lige under 140.000 kroner før moms.
-----