23948sdkhjf

Årets agent

Det havde hverken noget med skæg eller blå briller at gøre, da Niels Winther & Co. i Esbjerg blev kåret som årets agent 2006 i Napoli. Til gengæld handlede det om salg, konkurrenceevne, kundekontakt og -service, samt ?general performance, da det italienske Ro/Ro-rederi Grimaldi Lines udvalgte den bedste agentvirksomhed blandt Grimaldi Lines 30 europæiske agenter.

- Det er da noget vi er lidt stolte af. Det er et bevis på, at der er noget vi har gjort rigtigt og at rederiet er tilfreds med vores performance, siger Simon Helsing, Niels Winther & Co.

Det er andet år Grimaldi Lines udpeger den bedste agent. Sidste år gik den til Grimaldi Sweden.

Niels Winther & Co., der har Grimaldi Lines som medejer, udvidede terminalfaciliteterne sidste år, så man i dag råder over en 37.000 kvadratmeter stor kombineret Ro/Ro, Container og Stykgodsterminal på Esbjerg Havn.

Virksomheden oplever forsat vækst i trafikkerne til og fra Middelhavet på Grimaldi Lines Ro/Ro-skibe.

Tomrum

Men fremgangen kunne ifølge Simon Helsing have været større, hvis ikke Railion havde lukket for den faste baneforbindelse mellem Esbjerg Havn og kombiterminalen i Taulov i marts sidste år.

- Det var en bet for mange her i Esbjerg. Det har gjort det noget svære for os at konkurrere på Sjælland, siger Simon Helsing.

Der er mange kræfter på og omkring Esbjerg Havn, der arbejder på at få genetableret godsbanetrafikken til haven.

- Vi håber naturligvis, at det lykkedes at få gang i godstogene igen. Tidligere var der daglige afgange, men vi håber i første omgang at kunne få gang i to ugentlige afgange, siger Simon Helsing.

Niels Winther & Co oplever stadig en gunstig effekt af indførelsen af mauten i Tyskland.

- Det har helt klart forbedret vores konkurrenceevne på trafikkerne mellem Italien og Danmark. Men det er kun gods, der befinder sig tæt på de italienske havne, som vi besejler, der kan flyttes fra lastbil til skib. Mauten er ikke tilstrækkelig stor en omkostning til at vi kan hente gods inde midt i Italien, siger Simon Helsing.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062