Havne kommer fri af sedimentfælden
Danske havne kommer til at spare rigtigt mange ture til lossepladsen efter Europaparlamentet i forrige uge besluttede at fjerne bundsediment fra affaldslisten. Dermed falder Miljøstyrelsens krav om at sand og slam fra oprensningen af sejlrender og havnebassiner skal behandles som affald. Et miljøkrav, der ville belaste havnenes økonomi alvorligt og i Miljøstyrelsens oprindelige form formentligt endda fatalt.
- Parlamentets beslutning betyder at omkring 90 procent af det materiale havnene opgraver, fortsat ville kunne deponeres i spulefelterne som hidtil. Dermed fjernes en urimelig og meget stor byrde fra havne. Samtidig er det en stor gevinst rent administrativt, fordi det sparer havnene for det bureaukrati, der er omkring affaldshåndteringen, siger en meget tilfreds sekretariatsleder Tom Elmer Christensen, Danske Havne.
Organisationen har ? sammen med de danske parlamentsmedlemmer, der inspireret af Danske Havne ? bragte sagen op i Europaparlamentet. Parlamentet har kun førstebehandlet spørgsmålet og det er endnu uvist, hvordan EU-Kommissionen vil reagere på parlamentets foreløbige beslutning. Men det meget brede flertal vil gøre det svært for Kommissionen at stille forhindringer i vejen. Hvis beslutningsprocessen går glat, så kan ændringen af EU?s affaldsdirektiv være vedtaget hen over sommeren.
- Måske endda mens Tyskland stadig har formandskabet, vurderer Tom Elmer Christensen.
Han understreger, at det bundsediment, der er forurenet skal naturligvis behandles som affald.
Den visse dødDanske Havne foretog beregninger på konsekvenserne af Miljøstyrelsens oprindelige forslag for flere danske erhvervshavne. Et eksempel er Odense Havn, der hvert tredje år bruger 12 mio. kroner på oprensning under de nuværende regler. Miljøstyrelsens og Fyens Amts krav ville have øget omkostningerne til over 100 mio. kroner.
- Miljøstyrelsens oplæg, der ville gøre alt opgravet bundsediment til affald, ville øge havenes omkostninger med en faktor 10. En havn som Odense har en årlig en indtjening på omkring 16 mio. kroner. Så det kræver ikke meget hovedregning at se konsekvenserne for de danske erhvervshavne, siger Tom Elmer Christensen.
NaturgenopretningDanske Havne håber på en mere åben holdning til oprensningen og deponeringen af bundsediment i fremtiden. Organisationen vil eksempelvis gerne bruge end del af bundsedimentet til opretning af flere lavvandede naturbeskyttelsesområder ved kysterne.
- Den slags naturbeskyttelsesområder efterlyses af mange, også EU. Her vil vi gerne bidrage. Der er behov for nytænkning på det her område. Opgravningen af sand og ral til anlæg af veje og broer har fjernet mange eksisterende strandenge og lavvandede havområder. Her kunne vi være med til dannelsen af nye, siger Tom Elmer Christensen.
Danske Havne har allerede drøftet ideen med repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening.
- Her er man ikke afvisende og der er faktisk en vis interesse for tanken, fortæller Tom Elmer Christensen.
-----