23948sdkhjf

Lov omfatter rygning i biler

Regeringen har fremsat et lovforslag, der fastslår, at der som hovedregel ikke må ryges indendørs på danske arbejdspladser. Dog skal det kunne tillades på den enkelte arbejdsplads, at der må ryges i lokaler, der kun tjener som arbejdsplads for én person, og at der må ryges i specielt indrettede rygelokaliteter.

ITD gør opmærksom på, at dette betyder, at firmabiler, lastbiler og andre transportmidler også er omfattet af rygeforbuddet, medmindre bilen kun bruges af én chauffør, hvorefter arbejdsgiveren kan tillade, at der ryges i førerkabinen.

- Desværre er lovforslaget ikke klart nok i denne henseende. Eksempelvis fremgår det ikke tydeligt om en lastbil, der har flere skiftende førere, er omfattet af forbuddet, lyder det fra ITD, som har påtalt dette og bedt om en tydeligere lovtekst på dette område, så det klart fremgår, at førerkabinen ikke er omfattet af rygeforbuddet, når den kun benyttes af én fører ad gangen.

Sanktionerne

Lovforslaget fastslår, at lønmodtagerens overtrædelse af rygeforbuddet vil kunne sidestilles med misligholdelse af ansættelsesforholdet. Overtrædelsen vil kunne medføre afskedigelse eller bortvisning og skal i øvrigt behandles efter de regler, der gælder for lønmodtagerens ansættelse. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at bestemmelserne om røgfri miljøer bliver overholdt, og han vil kunne straffes med bøde, hvis han tilsidesætter dette ansvar.

Oprindeligt skulle loven træde i kraft 1. april 2007. Flere folketingspolitikere har dog allerede tilkendegivet, at lovforslaget ikke kan nå at blive vedtaget inden. Det forventes derfor, at ikrafttrædelsesdatoen bliver udskudt.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062