Trafiksikkerheds-samarbejde
Vejcenter Hovedstaden dækker efter lukning af amterne tidligere Frederiksborg, Københavns og Roskilde amter opgaverne med trafiksikkerheden
Jarl Ahlers Mortensen, der er chef for Vejcenter Hovedstaden, siger: - Roskilde og Frederiksborg amter har været gode til at udarbejde nye lokale kampagnekoncepter, som kommunerne har nydt godt af, og jeg forventer, at det gode samarbejde vil fortsætte - nu blot mellem Vejcenter Hovedstaden og kommunerne.
Vejcenter Hovedstaden har forpligtet sig til at samle op på amternes store arbejde med lokale trafiksikkerhedskampagner. Vejcenter Hovedstaden har derfor nedsat et lokalt udvalg - Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg - der bl.a. skal koordinere kampagneindsatsen for bedre trafiksikkerhed i hovedstadsområdet.
Kommunerne i området har fem pladser, politiet fire, og interesseorganisationerne tre af de i alt 16 pladser i udvalget, hvor også Rådet for Større Færdselssikkerhed og Region Hovedstaden er faste medlemmer.
-----